Kvinder vil betale mest for MMS

Teleselskaberne skal gå massivt efter de unge kvinder, når multimediebeskeden MMS skal markedsføres. Ifølge en ny undersøgelse er kvinderne overraskende positive over for at betale penge for tjenesterne.

Hvis de nye multimediebeskeder, MMS'erne, skal blive en succes, skal mobilselskaberne kaste sig over unge kvinder som den primære målgruppe.

Det viser en rapport fra analyse­firmaerne Fornebu Consulting og Gallup.

De unge kvinder finder nemlig mulighederne med MMS-beskeder spændende, og de er villige til at betale for dem.

Kvinder i aldersgruppen 13-29 år har allerede i dag et stort forbrug af de mere simple SMS-beskeder, og de er ikke så bekymrede for telefonregningen.

Men skal de acceptere at betale for MMS-beskeder, kræver det en målrettet markedsføring, fastslår rapporten.

Høj idealpris

MMS skal blive en succes på de fordele, beskederne har i forhold til SMS-beskederne. Navnet "MMS" sælger absolut ikke af sig selv.

Derfor gider kunderne heller ikke tilmelde sig MMS-tjenester, blot fordi deres mobilselskab nu tilbyder en gratis prøveperiode. Og en priskrig på MMS vil blot reducere profitten for mobilselskaberne, uden at der kommer betragteligt flere kunder til af den grund, lyder det i rapporten.

Til gengæld skal kunderne, altså især kvinderne, nok betale, hvis de bliver uddannet i, hvad der kan lade sig gøre med MMS-beskeder, herunder ikke mindst at sende og modtage fotos.

Forbrugerne er blevet spurgt, hvad de har lyst til at betale for MMS-beskeder. For kvindernes vedkommende er idealprisen 2,80 kroner, hvilket er en hel krone højere end mændene.

For mere avancerede MMS-tjenester er kvinderne villige til at betale op til 7,80 kroner per besked, mens mændene som gennemsnit maksimalt vil slippe 5,20 kroner per besked.

Under alle omstændigheder er det beløb, der burde fremkalde dollartegn i øjnene på direktørerne i mobilselskaberne. Forbrugerne er trods alt kun vant til at betale 25-50 øre per SMS-besked, så der venter MMS-beskederne en stor fremtid, hvis de bliver markedsført rigtigt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere