Motorola beder om hjælp fra Sander

Motorola har nu formelt ansøgt om at blive fritaget fra de skrappe udrulningskrav, der i 2001 fulgte med en licens til at opbygge et mobilnet med Tetra-teknologi i Danmark.

Televirksomheden Motorola har nu formelt bedt om at blive løst fra de snærende bånd, der fulgte med en Tetra-licens i 2001.

Motorola vandt licensen til at opbygge et mobilnet til nød- og beredskabsformål baseret på Tetra-standarden, men foreløbig har ingen kunder meldt sig.

Det har givet store problemer, fordi Motorola inden oktober har forpligtet sig til at dække 25 procent af landet med Tetra.

Selskabet har derfor truet med at lukke sit Tetra-selskab, Tetranet, og levere licensen tilbage til IT- og Telestyrelsen.

Sagens forløb er blevet rullet op i et notat fra IT- og Telestyrelsen, som videnskabsminister Helge Sander (V) netop har sendt ud til Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi.

Efter lang tids overvejelser har Motorola nu endelig valgt formelt at anmode Helge Sander, via IT- og Telestyrelsen, om at få lempet udrulningskravene.

Ingen tidsfrister

Motorola ønsker en lempelse, der bevirker, at udbygningen af Tetra-nettet kan ske i takt med, at nød- og beredskabsmyndighederne beslutter sig for at tilslutte sig den nye teknologi.

Selskabet vil med andre ord slippe for at skulle levere en vis dækning til bestemte datoer, som det forlanges i dag.

Men IT- og Telestyrelsen afviser som udgangspunkt at pille ved licensvilkårene, medmindre der er tale om en situation, hvor selskabet uforskyldt ikke kan opfylde betingelserne.

Og det er der ikke meget, der tyder på er tilfældet.

Motorola hævder at have et juridisk grundlag for at forlange udrulningskravene lempet, men i sidste ende bliver det et spørgsmål om, hvorvidt Helge Sander vil række en livline ud til Motorola.

Motorola var i sin tid det eneste selskab, der søgte tilladelsen til at drive til nød- og beredskabsnettet. Tilladelsen indeholder derfor kun de vilkår, der svarer til minimumskravene, der var angivet i udbudsmaterialet.

Inden udstedelsen af licensen blev der ikke givet nogen garanti for, at der ville være kunder til nettet. Udgangspunktet er, at Motorola selv bærer den økonomiske risikoen ved at etablere nettet.

IT- og Telestyrelsen skal nu behandle ansøgningen fra Motorola.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere