It-drift: Helsingør Kommune har valgt KMD, Tabulex og CSC Scandihealth til drift af IT-fagsystemer indenfor økonomi, løn, skattesystemer, teknik og miljø, ældreområdet samt børne- og ungeområdet. Det blev i alt modtaget otte tilbud. Det skriver EU´s udbudsportal, TED. Desuden har kommunen valgt Sonofon til at håndtere abonnement og samtaler for fastnet og mobiltelefoni, samt internetforbindelse og hjemmearbejdspladser. Sonofon vandt i konkurrence med to øvrige leverandører. Ordreværdierne er ikke oplyst.
KMD: Bornholms Regionskommune kan nøjes med at bruge 60 millioner kroner på et it-system fra KMD. Oprindeligt havde bornholmerne regnet med at bruge 72 millioner kroner, men da fristen i 2006 var udløbet viste det sig, at KMD med et tilbud på 60 millioner kroner var bedst. Dermed uddistancerede KMD sig foran de fire andre tilbudsgivere. Ordren dækkede forskellige fagsystemer for årene 2007-2008.