Artikel top billede

COMPARE SUPPORT-SAGEN:: Kræver fire års fængsel til Mikkelsen

Anklageren vil sende den tidligere direktør i Compare Support fire år bag tremmer for skattesnyd og mandatsvig. Forsvareren kræver frifindelse.

Efter næsten fire års ventetid og seks lange retsdage er det nu op til byretsdommer Henrik Riis Andreasen og to civile domsmænd at fælde dom i sagen mod den tidligere direktør i supportfirmaet Compare Support, Kim Mikkelsen.

Sagen omfatter også Kim Mikkelsens hustru Lone Mikkelsen, som står anklaget for at have medvirket til misbrug af penge fra Compare Supports kasse - penge som ifølge anklageskriftet blandt andet er gået til rejser og privat forbrug.

Ifølge anklageskriftet har Kim Mikkelsen snydt skattevæsenet for 6,5 millioner kroner ved igennem flere år at have udbetalt sin direktørløn som et honorar til hans eget Investeringsselskabet MK Aps i stedet for at betale pengene som almindelig lønmodtagerindkomst.

På et afsluttende retsmøde i Retten i Glostrup i fredags fremlagde anklageren, Charlotte Edholm Mortensen, og forsvareren, topadvokaten John Korsø Jensen, hver deres version af sagen. De to parter er langt fra enige om at udlægge teksten.

Fra anklageren lød kravet på en straf til Kim Mikkelsen på fire års fængsel plus en skattebøde på 6,5 millioner kroner. Anklageren kræver desuden konfiskation af godt 800.000 kroner, hvilket svarer til de beløb, som ægteparret Mikkelsen ifølge anklageren uretmæssigt har taget fra Compare Supports kasse. For Lone Mikkelsens vedkommende lyder kravet på et års fængsel.

Heroverfor står forsvareren, John Korsø Jensen, som kræver en pure frifindelse af ægteparret Mikkelsen. Ender det med en fængselsstraf kræver forsvareren, at straffen gøres betinget på grund af den ventetid, som den langstrakte sag har udsat de to anklagede for.

Der falder dom i sagen den 30. maj - i år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere