PFA etablerer IT-selskab

Med et indskud på 30 millioner kroner har PFA dannet en IT-virksomhed, PFA IT Service A/S. Selskabet skal udvikle IT-løsninger, som CSC skal integrere i en ny infrastruktur for anslået en halv milliard kroner. Når opgaven er fuldført, lukkes selskabet.

Den 24. oktober 2002 stiftede PFA Pension IT-selskabet PFA IT Service A/S. Det skete med en kontant indbetaling på 30 millioner kroner.

Den 1. januar 2003 starter IT-selskabet med 33 ansatte, og når kalenderbladet til 1. maj bliver vendt, vil der arbejde 130 softwareudviklere i selskabet. Med tiden vil selskabet få cirka 150 ansatte. Det oplyser underdirektør i PFA, Søren Espersen.

- De skal udvikle hele det systemlandskab, som PFA har brug for. Økonomistyring, ledelsesværktøjer og CRM. Der er ikke mange af den slags omfattende opgaver i disse tider, men vi har haft et vist IT-mæssigt efterslæb. Jeg tror ikke, at det bliver svært at finde udviklere til opgaven, siger han.

Flere af de ansatte vil komme fra PFA, mens en del vil blive hentet udefra.

Dermed gør pensionsselskabet sig klar til at modernisere IT-driften. Det sker som et led i intern plan, der skal effektivisere sagsgangen i selskabet, så det kan klare sig over for konkurrenterne.

PFA har tidligere i år erkendt, at selskabet havde en ophobet pukkel på 50.000 ubehandlede kundesager. En af årsagerne var forsømmelser i IT-investeringer sammen med en trængt økonomi, gammeldags sagsbehandling og en stadig strøm af nye lovkrav.

Over de næste tre til fem år skal alle IT-systemerne skiftes ud, og i øjeblikket er PFA ved at forhandle de sidste detaljer på plads i en rekord-ordre til CSC. Den er tidligere anslået til at have en værdi på en halv milliard kroner.

De tal kommenterer PFA ikke, men Søren Espersen oplyser, at det nye IT-selskab er dannet som led i den interne teknologiplan.

- Vi forventer, at det hele falder på plads inden nytår. Der mangler kun små ting i forhandlingerne med CSC, siger han.

Derudover overvejer PFA stadig, om koncernen skal indgå mindre aftaler med Danske Bank om levering af løsninger til dele af selskabet.

- Vi er stadig i færd med en super-intens analyse af Danske Banks tilbud, er alt, hvad Søren Espersen oplyser.

Skal lukkes igen

Egentlig vil PFA IT Service A/S blive betragtet som en afdeling i PFA-koncernen. Oprettelsen af et selvstændigt selskab sker alene for bedre at kunne følge udgifterne ved den omfattende modernisering.

- Vi vil have styr på omkostningerne ved teknologiprojektet - og det kan vi bedst få, hvis ikke omkostningerne skal skilles ud fra driften i vores IT-afdeling, siger Søren Espersen.

Udskiftningen af systemerne er sat til at tage tre til fem år. Når projektet er afsluttet, bliver selskabet formentlig afviklet.

- Vi har kun selskabet, så længe vi har behov for det. Så jeg kan sagtens forestille mig, at vi lukker det, siger underdirektøren.

PFA IT Service A/S har økonomidirektør Finn Scheibye fra PFA som administrerende direktør, mens formanden for bestyrelsen er administrerende direktør i PFA Henrik Tonsgaard Heideby, og næstformanden er koncerndirektør Niels Søbjerg Nielsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere