De skattefinansierede bruttolønsordninger ender tit som en klam fidus for virksomheder og ansatte, som benytter sig af ordningen. Det siger finansrådgiveren Kim Valentin, direktør og partner i Finanshuset. Han beskylder forhandlere som Willis, Atea og Flexbenefit for at skjule de reelle udgifter og priser for kunderne.
»Der er simpelthen så mange, der skal have en bid af kagen, at det i flere tilfælde nærmer sig noget, der ligner bondefangeri,« siger Kim Valentin til Søndagsavisen.
De fleksible lønpakker gør det muligt for ansatte at finansiere op til 56 procent af udgiften til mobiltelefoner og pc’er via et skattefradrag. Ordningerne er blevet meget populære de seneste år – ikke mindst på kommunale arbejdspladser.
Men ifølge en undersøgelse, som Søndagsavisen har foretaget, tager udbyderne så høje priser, at det i mange tilfælde ville være billigere at købe sit it-udstyr direkte i almindelige detailbutikker som Elgiganten.
De høje priser hænger blandt andet sammen med at udbyderne også skal have dækket deres udgifter til brochurer, forsikringsordninger, administration, hot-line og levering. Alt sammen omkostninger, der bliver smidt oven i prisen.
»Det bør helt klart synliggøres, hvor stor del af kagen især formidlerne som Willis, Flexbenefit og Atea stikker i lommen. Det er svært at forstå, at de i nogle tilfælde kan anbefale noget, der giver underskud. Men problemet er jo, at de som rådgivere også er dem, der tjener penge. Så kan man jo ikke være sikker på, at de råd man får, er de rigtige. Efter min mening er det et værre cowboy-marked,« siger Kim Valentin.
Henrik Klem Lassen, direktør i Flexbenefit, mener, at kritikken generelt skyder over målet.
»Er rådgivningen skidt - og indeholder ordningen f.eks. meget billige computere - så er det ikke en god forretning. Især hvis du ikke betaler multimedieskat i forvejen,« siger Henrik Klem Lassen.