"Ledelsespolitik" årsag til Scribona-fyring

Jens Viggo Rasmussen fik kun et år til at rette op på Scribonas danske selskab. Det lykkedes ham at halvere underskuddet, men alligevel blev han fyret.

»Begrundelsen lød på at man var uenig i min ledelsespolitik og styring af virksomheden i Danmark,« fortæller den nu forhenværende Scribona-direktør. Hvad der skal lægges i den kryptiske begrundelse ved han ikke.

Koncernchef Tom Ekevall Larsen sagde i fredags, at han ikke ønsker at udtale sig om afskedigelsen af Jens Viggo Rasmussen.

Jens Viggo Rasmussen blev for to år siden medlem af Scribonas koncerndirektion med ansvar for Solutions-divisionen. Først i marts sidste år blev han udnævnt til adm. dir for de danske selskaber, der blev lagt sammen til et, og først i maj 2004 overtog han det egentlige økonomiske ansvar for Scribona Danmark.

Scribonas koncernledelse gør i den seneste kvartalsrapport opmærksom på, at selskabet har tabt markedsandele i Danmark. Rapporten nævner dog ikke noget om den million-omsætning, som faldt bort med ophøret af eksklusiv-aftalen med Ementor.
I første kvartal 2004 omsatte Scribona for 502 millioner svenske kroner. I første kvartal 2005 var tallet faldet til 357 millioner svenske kroner. Den tabte Ementor-omsætning estimeres imidlertid til at være lidt større end nedgangen på 143 millioner, hvilket betyder, at Scribona Danmark reelt blev styrket.

Selskabets danske underskud blev under Jens Viggo Rasmussens ledelse reduceret fra 17 millioner svenske kroner i første kvartal 2004 til otte millioner kroner i første kvartal i år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere