Den nordsjællandske ERP-forhandler, Datacon A/S, har udviklet en totalløsning som retter sig mod rejsebranchen. Ifølge direktør Jan Misser har forhandleren valgt at satse på området, da der i dag ikke findes en samlet it-løsning for rejsebureauer. Løsningen, som baserer sig på teknologien i Microsoft Dynamics AX, føjer endnu en brancherettet løsning til Datacons vifte af ERP-løsninger.
»Vi er overbevist om, at der ligger store muligheder for at gøre en forskel for rigtig mange rejsebureauer,« siger Jan Misser.
Datacon har i mere end 20 år fokuseret på ERP-systemer og infrastruktur og er i dag en af Danmarks største HP- og Microsoft Dynamics AX- partnere og er som en af få, medlem af Microsoft Presidents Club.