Artikel top billede

Hosting splitter C5-partnere

Forhandler frygter, at hostet C5 vil undergrave kvalitet og kundeloyalitet.

Dårlig rådgivning og support kan udvande kvaliteten af Microsofts hostede udgave af økonomisystemet C5. Det mener Kris Klintebæk fra Herning-forhandleren Concept Data, der som konsekvens af udviklingen nu har valgt at forlade forhandlersamarbejdet C5 ServicePartner.

»Kunderne bliver ladt i stikken, når Microsoft ikke stiller lige så høje krav til de nye hostingpartnere, om at give samme kvalitet i support og rådgivning, som kunderne får på traditionel C5,« siger Kris Klintebæk, som frygter, at det tætte forhold mellem forhandlere og kunder forsvinder, når C5-software kan trækkes fiks og færdig ned fra nettet.

Hos en af C5-markedets store spillere, Norriq, er koncernchef Bo Martinsen enig i, at der skal gøres en indsats for at bevare koblingen mellem kunder og forhandlere.

»Der er brug for, at Microsoft er fremme skoene og får fortalt ude i markedet, at man har tænkt over det her,« siger Bo Martinsen.

Også hos C5-forhandleren Bredana er man opmærksom på, at spillereglerne på C5-markedet er ved at blive ændret.

»Forhandlerne skal ud og alliere sig med en hostingudbyder, og det stiller nogle andre krav i fremtiden,« siger regionsdirektør i Bredana, Bo P. Winther,

Hos Microsoft siger marketingschef for C5, Tine Plambech Pedersen, at der fortsat vil være krav om, at både C5-kunder og hostingudbydere samarbejder med en forhandler.

Indtil videre er der kun et begrænset antal udbydere af de hostede C5-løsninger, og partnerskaberne mellem udbydere og forhandlere skal være på plads, før vi går tungere ud i markedet med hostet C5,« siger Tine Plambech Pedersen, som dog vurderer, at forhandlerne i dag er langt mere trygge ved de hostede løsninger, end da de blev lanceret for et år siden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere