Spamfighter: Vi spammer ikke

Spamfighter spammer. Det mener en række forbrugere, som har klaget til Forbrugerombudsmanden. Medstifter af Spamfighter, Martin Thorborg, mener ikke der er hold i anklagerne, og tager situationen med ophøjet sindsro.

Når forbrugerne benytter Spamfighter, bliver de præsenteret for en service, hvor de kan anbefale programmet til andre. Det er den service, som nu får Forbrugerombudsmanden til at kræve en forklaring af Spamfighter.

Forbrugerombudsmanden er kritisk over for tip en ven-funktionerne, som kun accepteres, hvis den erhvervsdrivende ikke lægger selvstændigt markedsføringsmateriale ind i den e-mail, der sendes til tredjemand - med mindre der kun er tale om et link til firmaets hjemmeside. Men de aktuelle e-mails indeholder både link og anbefalinger af Spamfighter.

Medstifter af Spamfighter, Martin Thorborg, afviser kritikken.
»Det, forbrugerne bliver præsenteret for, er kun et forslag. Alt i mailen kan ændres, inden forbrugerne sender den videre,« siger Martin Thorborg til ComON. Han er overrasket over klagerne.

Fjumre-sikring
»Det svarer til, at jeg står som købmand og sælger spader. Når jeg så har solgt en mængde spader, erfarer jeg, at folk står og slår hinanden i hovedet med spaderne. Så må jeg sætte en mærkat på, hvor der står: 'Du må ikke slå din nabo i hovedet med spaden. Den skal bruges til at grave kartofler op',« siger Martin Thorborg til ComON.
»Vi har nu lavet en 'fjumre'-sikring,« siger Martin Thorborg og forklarer, at forbrugerne nu skal skrive under på mailen inden de sender den videre til andre. På den måde håber Spamfighter på, at forbrugerne når at vågne op, inden de klikker sig igennem en række vinduer, og sender noget videre uden at opdage hvad det er, de laver.

»Jeg mener, at Forbrugerombudsmanden burde sætte sig ind i sagen, inden han langer ud efter os. Det brev, vi har modtaget fra ham, er fyldt med fejl,« siger Martin Thorborg. Han tror, at Forbrugerombudsmanden vil sige 'Nå, var det bare det', når han har hørt forklaringen fra Spamfighter.

Hvis Forbrugerombudsmanden ikke er tilfreds med forklaringen, er han indstillet på at melde Spamfighter til politiet for overtrædelse af markedsføringsloven.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere