En analyse fra investeringsfirmaet Goldman Sachs viser, at de førende amerikanske virksomheder vil sænke deres udgifter til software og hardware med 1 procent i år.
Antallet af undersøgelsesdeltagere, som opgiver, at de vil udskyde større IT-investeringer til 2004 eller senere, er steget fra 26 procent i en tilsvarende undersøgelse i oktober til nu 43 procent.
Årsagen til den fortsatte afmatning er ifølge Goldman Sachs, at topledelsen i de store amerikanske virksomheder fortsat vil sætte sig hårdt på omkostningsudviklingen. Men det spiller også ind, at der ikke er udsigt til nye, banebrydende teknologier i løbet af året.