Den spanske bruger-gruppe "Asociacion de Usarios de Internet" (AUI), med over 1.7 millioner medlemmer, opfordrede i starten af september landets Internet-brugere til en demonstrativ strejke-aktion mod landets telefonselskab, Telefonica. Brugerne skulle ganske enkelt lade være med at bruge Internet i nogle dage, som protest mod varslede forhøjelser i telefontaksterne. Nu ser det ud til, at Internet-strejken har båret frugt; Telefonica meddeler, at man i stedet vil nedsætte nogle af taksterne. Ved lokale opkald kan Internet-brugerne fremover spare op til 52 pct.