Novell giver små virksomheder gratis netværk

Novell vil gøre det lettere for små virksomheder at etablere et netværk.

De omkostninger, der er forbundet med at købe, installere og vedligeholde et netværk, som muliggør problemfri integration med internettet, er for høje for små virksomheder, mener Novell. Derfor tilbyder softewareleverandørem nu gratis Novell Small Business Suite Starter Pack til små virksomheder og hjemmekontorer.
Desuden lancerer Novell et program, der gør, at applikationsleverandørerne også kan levere Novells netværksløsning gratis til deres små virksomhedskunder.

Novell Small Business Suite Starter Pack indeholder ifølge Novell alle de netværksfunktioner, en virksomhed har brug for: administration, internetadgang, e-mail, samarbejde og sikkerhed.

»Novell har længe været rygraden i de store virksomheders netværk, men de små virksomheder har følt, at de ikke havde råd til den kraft, der ligger i et Novell-netværk,« siger Jack Messman, som er bestyrelsesformand og administrerende direktør for Novell.

»Med det initiativ, der annonceres i dag, er prisen ikke længere noget problem. Derudover betyder Novells velkendte pålidelighed og sikkerhed, at små virksomheder kan have tillid til, at systemet bare virker. Det giver små virksomheder en fantastisk mulighed for at få det fulde udbytte af internettet, og det giver Novell mulighed for at erobre endnu en bid af dette dynamiske område af markedet,« forklarer han.

Novell vil udnytte sit partnernetværk til at gennemføre det nye initiativ. Kunderne skal have startpakken igennem de medvirkende Novell-udbydere. For at kunne være med i programmet skal udbyderne have en Certified Novell Salesperson 6.5 i medarbejderstaben. Derudover kræver nogle regioner partnerdeltagelse i Novells PartnerNet-program, forklares det.

Novell vil ud over at levere Novell Small Business Suite via sine partnere også samarbejde med applikationsleverandørerne om at distribuere suiten gratis sammen med deres produkter til små virksomheder. Dette program er lagt an på, at det er applikationsleverandørernes udbyderpartnere, forhandlerne,der skal levere varen, fordi Novell erkender, at små virksomheder har en tendens til at arbejde via lokale udbydere. Ved at slå sig sammen med applikationsleverandørerne ønsker Novell nå ud til en bredere kundekreds med suiten og samtidig give disse leverandørers kunder mere for pengene, fordi de får en god netværksløsning med, når de køber deres applikationer, lyder Novells ræsonnement.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere