I Irland kan man trække mere end en kølig cola i Coca-colas automater. Det britiske firma Inspired Broadcast Networks har indgået en aftale med læskedrikgiganten om at sælge musik, ringetoner og taletid til mobiltelefoner i en ny type Coca-Cola automat, der vil være tilsluttet DSL bredbånd.
I første omgang vil ringetoner og taletid blive overført til køberens telefon gennem teleoperatørene eller direkte til telefonen via Bluetooth. På sigt er det planen, at forbrugerne kan sætte deres hukommelseskort direkte i automaten.
De første fire automater er allerede sat op i Irland, og inden for de næste par måneder vil der blive opsat yderligere omkring 200 automater rundt omkring i landet.