Pirat-filter kan lamme internettet

Musik-lobbyens forsøg på at tvinge internetudbyderne til at bruge filtrerings-løsninger mod fildeling får den danske tele-branche til at advare mod filtrene. De duer ikke mod pirat-trafik og vil være til stor gene for almindelige brugere.

Plade- og film-branchen har ved flere lejligheder slået på tromme for filtreringsløsninger som et middel mod fildeling på internettet. Forleden satte man
trumf
bag ordene ved at at sagsøge en irsk internetudbyder for at tvinge vedkommende til at indføre bestemte filterløsninger. Men hverken i den danske telebranche eller hos regeringen er der den store stemning for filtrene.

Formanden for Telekommunikationsindustrien, Ib M Tolstrup, siger til ComON, at filterløsninger som den såkaldte deep packet inspection absolut ikke vil være nogen brugbar løsning på piratproblematikken.

»Deep packet inspection er et sørgeligt fænomen. Det er den sikre vej til at få internettet ned at ligge, for det vil gøre al ting meget langsommere og langt mere omstændigt. Det kan ikke klare kryptererede filer - og skype-opkald er for eksempel krypteret. Fildelerne skal nok finde ud af at omgå det, og alligevel vil alle andre blive negativt påvirket. Det svarer til, at du har en ny medicin, som faktisk ikke er virksom mod den sygdom, den er beregnet mod, alligevel har kolossale og alvorlige bivirkninger. Den medicin vil man forhåbentlig ikke tage i anvendelse,« siger han.

Omtrent samme konklusion nåede Erhvervsministeriets arbejdsgruppe om piratkopiering frem til. Gruppens
rapport,
der blev offentliggjort i dag, konstaterer kortfattet, at filtreringsløsninger vil være forbundet med tekniske udfordringer, og at der er risiko for, at man utilsigtet blokerer for legale aktiviteter på internettet.

Samtidigt er den anden af de mulige indgreb mod piratkopiering - den franske model kendt som "3 strikes and you'r out - helt ude af billedet. Da han i formiddag præsenterede arbejdgruppens rapport, slog erhvervsminister Bendt Bendtsen
endnu engang
fast, at regeringen ikke vil være med til at lukke for internettet gennem en administrativ proces, sådan som den franske model lægger op til.

I stedet skal forbrugerne i første omgang påvirkes gennem informationskampagner, mens regeringen agter at følge med i, hvad der kommer af initiativer i Sverige, Frankrig og i EU-regi.

Under alle omstændigheder er det dog alt for tidligt at tale om tekniske løsninger på piratproblematikken, når man endnu ikke har fundet ud af, hvem det er, der har det principielle ansvar, mener telebranchen:

»Det er alt for tidligt at tale om teknik. Vi skal først have afklaret, hvem der ansvarlig for hvad.
Lige nu kører vi i Danmark ud af den tangent, der handler om, at det er transportørens ansvar, hvad der foregår på nettet, og det, mener vi, er helt forkert,« lyder det fra Ib M. Tolstrup.

I den irske retssag anlagt af tre store pladeselskaber, har sagsøgerne krævet, at en filtreringsløsning som den udviklet af det amerikanske selskab
Audible Magic
, tages i anvendelse.

Ib M Tolstrup, siger, at han godt er klar over de løsninger, som en række selskaber faldbyder, men at ingen af dem ham bekendt er realistisk at anvende på markedet i dag.

Samme holdning har man dog ikke hos IFPI, som er film- og plade-branchens interesseorganisation. Da det kom frem, at man på få sekunder kunne omgå den DNS-spærring, Tele2 i januar indførte mod Pirate Bay, fortalte IFPI Danmark, at man muligvis ville overveje at bede retten om at indføre enten filtrering eller en udgave af den franske advarsels-model for at gøre spærringen effektiv.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere