Tele2 er fremme med indkøbskurven, og har afgivet et bud på Versatel på 9,85 milliarder kroner. Med opkøbet vil Tele2 konsolidere sig i Holland, Beligien og Luxembourg.
Som en del af handlen overtager investeringsfirmaet APAX Versatels aktiviteter på det Tyske marked.
Tele2 har tilbudt at betale 2,20 euro for hver aktie. Dermed løber prisen op i 1,32 milliarder euro, eller 9,85 milliarder kroner.
Buddet er modtaget af Versatel, og bestyrelsen i selskabet anbefaler aktionærerne at tage i mod tilbuddet.
Tele2 siger i en pressemeddelelse, at det bekender sig fuldt til Versatels "Triple Play" strategi på det hollandske telemarked og i Benelux generelt. Dermed vil Tele2 videreføre strategien om at udbrede fastnet, mobil og internet til telekunderne i Holland, Belgien og Luxembourg.
Går handlen i gennem, betyder det også, at det hollandske teleselskab KPN må vinke farvel til at være service-provider for Tele2 i Holland.