I alt blev der solgt 27.569 enheder, rapporterer IDC.
Årsagen til den beskedne vækst er først og fremmest den manglende udvikling af brugbare applikationer til Tablet PC'ernes håndskriftsgenkendelse. Dertil kommer en relativ høj pris, hvilket begrænser salget til traditionelle erhvervsbrugere. Tablet PC'en klarer sig bedst i specifikke brancher eller på offentlige serviceområder som hospitaler og i farmaceutiske virksomheder, beretter analysevirksomheden.
HP sælger flest Tablet PC'er med en markedsandel på 41 procent. Herefter følger Toshiba med 19 procent, Fujitsu Siemens med 19 procent og Acer med 14 procent.