CD´er og DVD´er for dyre i Danmark

Ringe konkurrence på film, musik og spil, gør at danske kunder betaler for meget for CD´er, DVD´er og konsolspil. Det konkluderer Konkurrencestyrelsen i sin årlige redegørelse.

Danskerne betaler for meget for CD´er og DVD´er. Det konkluderer Konkurrencestyrelsen i sin årlige redegørelse. Ringe konkurrence får skylden.

Konkurrenceredegørelsen 2005, har et helt kapitel, der handler om konkurrencesituationen på det danske marked for film, musik og konsolspil.

Priserne på især CD´er og film er højere i Danmark, end i vores nabolande, Sverige og Tyskland. På europæisk niveau er Danmark det fjerdedyreste land inden for CD´er, mens Danmark er det tredjedyreste på DVD-siden.

Det betyder, at danske forbrugere ville kunne spare op til 260 millioner om året, hvis prisen på CD´er var den samme som i vores nabolande.

»Undersøgelsen viser, at danske forbrugere i 2003 købte musik for ca. 1,2 mia. kr. Fuldpris CD'er udgør ca. 75 pct. af detailomsætningen. Fuldpris CD'er er væsentligt billigere i vores nabolande Tyskland og Sverige. Danske forbrugere kunne alene ved køb af fuldpris CD'er have sparet mellem 160 og 260 mio. kr. i 2003, hvis de danske priser lå på samme niveau som i Tyskland og Sverige. Der tegner sig et lignende billede på filmmarkedet,« skriver styrelsen i redegørelsen.

Styrelsen påpeger en række konkurrenceproblemer på det danske marked for musik og film. Det drejer sig om begrænset prisvariation i detailhandlen på nyudgivet musik, forbud mod parallelimport fra lande uden for Europa, og endelig at downloadtjenester som iTunes Music Store ikke sælger på tværs af landegrænserne.

iTunes har for eksempel i Danmark en pris per nummer, der ligger et par kroner over prisen i for eksempel USA. Hvis downloadtjenesterne solgte på tværs af landegrænserne, ville det betyde, at de danske forbrugere kunne spare penge.

Styrelsen foreslår, at danske forbrugere skal have adgang til at købe musik i udenlandske online-butikker. Konkurrencestyrelsen fastslår at, butikkernes afvisning af at sælge på tværs af grænserne er strid med EU´s konkurrenceregler, og at EU-kommissionen i øjeblikket er ved at undersøge mulighederne for at gribe ind over for denne praksis.

Ligeledes foreslår styrelsen, at reglerne for parallelimport lempes, så der kan importeres CD´er, spil og film fra lande uden for Europa.

På spilområdet er der dog bedre forhold. Redegørelsen konkluderer, at konsolspil er godt 6 procent billigere i norden, end i resten af EU.

Hos pladebranchens forening IFPI, afvises styrelsens redegørelse dog fuldstændigt som et stykke udokumenteret vrøvl:

»Det er overordnet IFPI Danmarks opfattelse at konkurrencestyrelsens analyse af musik-, film- og spilbranchen ikke er baseret på sådanne undersøgelser og sådanne ubestridelige faktuelle forhold, at analysen kan siges at leve op til basale faglige krav. Det er tværtimod sådan, at Konkurrencestyrelsens konklusioner enten er baseret på direkte urigtige forudsætninger, eller hviler på antagelser, der ganske savner et objektivt, dokumenteret grundlag og ofte strider mod indhøstede erfaringer inden for pladebranchen,« skriver IFPI Danmark i et høringssvar til Konkurrencestyrelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere