Succes med arbejdsgiverbetalte hjemme-pc'er

Forskningsministeriet har fremlagt en midtvejsevaluering af IT-spring ordningen, hvor offentlige institutioner har modtaget støtte til køb af pc'er til medarbejderne.

Ministeriet konkluderer, at ordningen er en succes. Det er især de ældre deltagere, som har modtaget hjemme-pc'er, hvor den største effekt kan måles. Halvdelen af deltagerne anvender pc'en til hjemmearbejde flere gange om ugen - hver femte gør det dagligt.


"Resultaterne punkterer den myte, at ældre mennesker har en uovervindelig skræk over for computere og ny teknologi," siger forskningsminister Birte Weiss i en kommentar til midtvejsevalueringen. "Jeg tror, at hjemme-pc ordninger er specielt gode for de lidt ældre medarbejdere, fordi de gerne vil sidde i fred og ro derhjemme og få styr på teknikken."


Midtvejsevalueringen omfatter 36 offentlige institutioner, bl.a. statslige styrelser, grundskoler, tekniske skoler og seminarer. De har alle modtaget støtte fra ministeriets IT-Springspulje til indkøb af hjemmeuddannelses-pc'er til medarbejderne.


Der blev i 1998 afsat 40 mio. kr. til opkvalificering af medarbejderne i statsinstitutioner, statsfinansierede selvejende institutioner, grundskoler og friskoler. Forskningsministeriet administrerer de 30 mio. kr. af puljen, mens Undervisningsministeriet administrerer de øvrige 10 mio. kr.


Ordningen indebærer, at medarbejderne på samlet set omkring 60 institutioner er blevet tilbudt en hjemmearbejdsplads mod til gengæld at tage PC-kørekortet eller det pædagogiske IT-kørekort i løbet af en 2-årig periode.


Midtvejsevalueringen viser bl.a., at næsten 50% af deltagerne anvender hjemme-pc'en flere gange om ugen til jobrelaterede opgaver, tyve procent bruger den dagligt til dette formål. Deltagere fra kommuneskoler og seminarer har oplevet den største effekt målt på bedre anvendelse af computeren og programmer, når man sammenligner med deltagere fra de øvrige institutioner


Rapporten kan læses på ministeriets hjemmeside.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere