De midaldrende, berømte og riges mødested på nettet har tabt pusten. Ikke alene er mediehypen ved at ebbe ud, det er væksten også. I juli måned voksede Facebook dobbelt så meget som Twitter. Det faktum er endnu værre for sætnings-sitet med tanke på, at facebook i forvejen er langt større.
I juli måned var 87,7 millioner mennesker inde på Facebook i USA, viser tal fra Comscore. Det var 14 procent flere end måneden før. Twitter blev besøgt af 21,2 millioner amerikanere. Det var en stigning på seks procent.
Tallene dækker kun over besøg på de to sites. Tweets og statusuopdateringer skrevet fra andre steder er ikke medregnet. På verdensplan er Facebook det fjerde mest besøgte site. Twitter er på vej frem og har oplevet en kollosal vækst, der nu synes aftaget. Facebook blev lanceret i 2004, mens Twitter kom online to år senere.