Slut med gratis e-mail

Post Danmark og TDC lancerer en ny type e-mail - b-mail. Det sker samtidig med at Post Danmark er i afsluttende forhandlinger med regeringen om porto på elektroniske beskeder.

Står det til TDC og Post Danmark er det slut med at sende gratis e-mail. De to virksomheder lancerer i starten af maj en helt ny type e-mail, kaldet b-mail, der får en lavere prioritet end almindelig e-mail. Samtidig er Post Danmark i afsluttende forhandlinger med regeringen om en egentlig porto på alle elektroniske beskeder.

Ifølge ComON's oplysninger vil det fremover koste 0,10 kroner at sende en e-mail. Alternativt kan man benytte den nye b-mail, der er fem øre billigere men som til gengæld får lavere prioritet på mailserverne, hvilket betyder, at den kan være timer eller dage undervejs før den når modtageren.

B-mail konceptet er hentet fra den virkelige verdens a- og b-post, der har været en stor succes for Post Danmark - specielt hos erhvervslivet.

Internetudbyderne skal stå for logistik og fakturering af kunderne. I første omgang har Post Danmark indgået aftale med Danmarks største internetudbyder TDC, men der forhandles ifølge Post Danmark med de øvrige udbydere.

Indtægterne fra den elektroniske post skal deles mellem Post Danmark, internetudbyderen og staten.

»Dette er mit bidrag til dækning af regeringens lovede skattelettelser,« siger minister for videnskab, teknologi og udvikling, Helge Sander.

Preben Andersen, DK-CERT, hilser initiativet velkomment.

»Forhåbentlig kan den nye porto sætte en effektiv stopper for spam-problemet,« siger Preben Andersen.

Han foreslår at der sættes elektroniske postkasser op ved siden af de gamle røde postkasser.

For at undgå misforståelser: Dette er en aprilsnar - og der er absolut ingen sandhed i historien. Så vidt vi ved...




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere