Intelligent software forbedrer bankens rådgivning

Et nyt intelligent program fra den danske IT-virksomhed Intellix skal fremover sikre, at bankkunder ydes den optimale rådgivning indenfor investeringer. Kerneteknologien bag den intelligente software er udviklet over en tiårig periode i samarbejde med forskere fra Forskningscenter Risø.


Jyske Bank har allerede investeret i det nye system, som skal sikre alle kunder en ensartet rådgivning af høj kvalitet. Og alle kunder får en individuel dokumentation for de gennemførte investeringer, hvilket både højner servicen overfor kunden, og giver banken en unik mulighed for at dokumentere et sagsforløb, hvis der opstår tvister.


Softwaren er allerede taget i brug i de tre internationale afdelinger for investeringsrådgivning, og arbejdet med at udbrede systemet til resten af afdelingsnettet er sat i gang, fortæller funktionsleder for investeringssupport i Jyske Bank, Ejnar Frederiksen.


Det nye system, KnowMan Online Advisor, er en intelligent softwareløsning baseret på neurale netværk, hvis funktionalitet er inspireret af den menneskelige hjerne.


"Vores rådgivning har tidligere været baseret på en mere individuel opfattelse af tingene. Den vil vi gerne have gjort mere ensartet, og derfor har vi behov for et system," siger Ejnar Frederiksen, Jyske Bank.


Konkrete eksempler fra hverdagen, hvor kunder er blevet rådgivet af bankens bedste eksperter, lægges ind i KnowMan Online Advisor. På et tidspunkt er systemet klædt godt nok på, til at det selv kan anbefale den rigtige løsning til en given problemstilling. Dermed bliver systemet lige så dygtigt som bankens bedste eksperter, og den viden og erfaring får alle medarbejdere adgang til.


"Investeringsteori er et meget komplekst område, fordi der er ret mange ting, der indvirker på valg af investering. Det er egentlig noget, som kun eksperter kan gøre ordentligt, for det kræver både en god erfaring, og at man kan gennemskue en problemstilling," siger Ejnar Frederiksen.


I dagligdagen bruger bankens rådgivere produktet i den konkrete kundekontakt. Systemet stiller spørgsmål til kundens situation, og kundens svar danner basis for nye spørgsmål, indtil kundens situation er kortlagt, og den optimale investeringsstrategi til at dække kundens behov er identificeret.


To bankmedarbejdere har brugt en uge på at bygge systemet op ved at lægge spørgsmål og svar ind samt et par dage på at teste det. Inden da havde fire ansatte været på et tredages kursus hos Intellix A/S, og derigennem opnået tilstrækkelige færdigheder til at deltage i projektet.




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Brother Nordic A/S
    Import og engroshandel med kontormaskiner.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

    Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

    18. september 2024 | Læs mere


    Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

    Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

    25. september 2024 | Læs mere


    NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

    Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

    26. september 2024 | Læs mere