Danskere går i flæsket på Flickr

Et ambitiøst nyt dansk billed-site vil kapre kunder fra Flicker og de andre store. Harpics.dk tilbyder ubegrænset online-plads til dine digitale billeder for 10 kroner om måneden.

Hvis man har behov for at lægge sine fotografier online, så har man allerede muligheden hos blandt andet Flickr, Googles Picasa eller HPs Snapfish.

Men trods den umiddelbare hårde konkurrence, så lancerede to danske iværksættere i morges en konkurrerende tjeneste, som, de mener, udfylder et hul i markedet.

Tjenesten har fået navnet Harpics.

Hos Harpics kan man uden beregning lægge to gigabyte billeder op. Herefter har man en række muligheder for at dele fotografierne med udvalgte personer, eller gruppere billederne. Alternativt kan man også bestille prints af billederne.

Det er funktioner, som også er tilgængelige i andre eksisterende tjenester

»Den største forskel i forhold til alle eksisterende billedsites er, at Harpics er et koncept frem for en side med nogle funktioner. Vi fokuserer på hele oplevelser - altså ikke kun "billedet", men også hvordan man oplever besøget på websiden og vejen fra, at man uploader billedet, til en af ens venner ser det,« forklarer Toke Kruse, der sammen med Sebastian Seilund er hovedkraften bag Harpics.

Ambitionen for Harpics er at nå op på 50.000 danske brugere inden årets udgang. Det høje antal skal nås ved at appellere til den brede befolkning.

»Når vi tør at investere så mange penge og tid i projektet, hænger det sammen med, at der eksisterer en del billedsites, men ingen af dem har været gode nok og rettet mod den bredde målgruppe. Så lige som Facebook har formået at gøre det - ramme bredt, vil vi gøre det inden for billedbranchen samtidig med, at vi drager erfaringer fra, hvad Facebook kunne have gjort bedre,« forklarer Toke Kruse.

Basisproduktet med en grænse på to gigabyte hos Harpics er gratis. Forretningsmodellen ligger i VIP-produktet, der koster 10 kroner om måneden for ubegrænset plads. Hvis man vil slippe for reklamer på siden, så kan man betale yderligere 10 kroner om måneden.

Billederne må maksimalt fylde 5 Mb pr. stk.

Sebastian Seilund og Toke Kruse har samarbejdet om andre webportaler. Blandt andet blev Addealing.com, som de udviklede, tidligere i år belønnet med E-handelsprisen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere