Jesper Andkjær Pedersen tiltræder i dag som landechef for TDC Song i Sverige. Jobbet er midlertidigt, fordi TDC Song ikke har fundet en kompetent afløser.
Den tidligere direktør Mads Lundqvist meddelte i august, at han ønskede at forlade virksomheden, og siden har TDC Song ledt efter en ny chef. Det har endnu ikke været muligt at finde en permanent chef, og derfor overtager Jesper Andkjær Pedersen midlertidigt.
»Vi har besluttet, at vi bruger den tid, det kræver for at finde en permanent landechef for TDC Song i Sverige, og har påbegyndt rekrutterinsarbejdet for at vurdere kandidater både internt og eksternt,« siger Kim Frimer, som er bestyrelsesformand for TDC Song Holding.