I luften som radioamatør

I mange år havde amatørradio en aura af støvede gamle mænd, som sad i et mørkt kælderværelse og kommunikerede med ligesindede i uforståelig morsekode. En radioamatør var en rigtig "nørd". Mobiltelefoner, trådløse netværk og internet udløste profetier om amatørradioens snarlige død - men det er gået lige modsat. Den gamle hobby har aldrig haft det bedre - og med den nye D-licens, også kaldet operatørlicensen, som Telestyrelsen indførte sidste år, kræves der kun minimal teknisk viden for at deltage i hobbyen.

Det er stadig nødvendigt at bestå en prøve, inden man kan gå i luften som radioamatør, men kravene er slækket betydeligt. I modsætning til tidligere kræves hverken stor teknisk erfaring, kendskab til formler eller komplekse matematiske beregninger.

Nye licenser

Med D-licensen har amatørradioen for alvor rystet støvet af sig, bekræfter Finn Stampe Mikkelsen, som holder kurser for nye radioamatører. Han vurderer at der er tildelt omkring 2-400 nye licenser på landsplan siden D-licensen blev indført sidste år, hvilket skal ses i forhold til at der findes omkring 6.000 aktive radioamatører i Danmark.

- Vi har nu for alvor et godt værktøj i den nye licenskategori for at agitere for vores hobby og sprede den rundt, siger han.

Fascinationen af at sidde med sin radiosender og kommunikere trådløst med den anden side af planetten har måske mistet lidt af sin tiltrækningskraft i en tidsalder, hvor digital kommunikation i alle former - modem, bredbånd, satellit - er billig og lettilgængelig, men amatørradioen har stadig meget at byde på.

Deltager i beredskab

Den fuldstændige uafhængighed af den lokale teleinfrastruktur betyder at amatørradio spiller en vigtig rolle i områder, hvor telefonlinier mangler eller er beskadigede. I katastrofesituationer kan amatørradio være den eneste forbindelse til omverden. Faktisk foreskriver det internationale radioreglement, at enhver radioamatør og hans station skal hjælpe i beredskabet i tilfælde af naturkatastrofer.

Med en mobil station og et batteri i rygsækken kan radioamatøren etablere forbindelse til hele verden, ligegyldig hvor man befinder sig - glem alt om mobilmaster og satellittelefoner. Selv NASA-astronauter i kredsløb kommunikerer med radioamatører på Jorden gennem det såkaldte Shuttle Amateur Radio Experiment (SAREX).

Nogle radioamatører udnytter den kendsgerning, at månen kan reflektere radiosignaler, til at gennemføre en såkaldt moon-bounce, hvor signalet rejser næsten 800.000 km inden det ankommer hos modtageren. Meteorpartikler, som brænder op i atmosfæren, kan også bruges til at reflektere signaler.

- Hobbyen giver nærmest uanede muligheder og trods konkurrence fra internettet, er der stadigt et hav af muligheder i amatørradio, som internettet altså bare ikke kan byde, slutter Finn Stampe Mikkelsen.