Klez er årets internet-orm

Internet-ormen Klez repræsenterer næsten en fjerdedel af alle virusinficeringer i 2002.

Antivirusfirmaet Sophos har udsendt en liste med de ti mest udbredte vira i 2002. På førstepladsen kommer internet-ormen Klez, som med sine mange varianter repræsenterer næsten en fjerdedel af alle inficeringer i år.

Klez har ligget som nr. 1 i Sophos' månedlige virus-opgørelse de sidste syv måneder.

"Klez er den ultimative langtids-orm, i modsætning til en virus som LoveBug, der forsvandt næsten lige så hurtigt som den dukkede op. Klez har formået at inficere brugere gennem hele året," siger Graham Cluley, teknisk ansvarlig hos Sophos.

Han peger på, at beskyttelse mod Klez har været tilgængelig lige så længe som ormen har cirkuleret på nettet. Den eneste forklaring på ormens fortsatte hærgen må derfor være, at mange brugere glemmer at opdatere deres antivirus-software eller slet ikke har installeret beskyttelse mod virus.

På andenpladsen kommer Bugbear, som først dukkede op i oktober måned. På trods af, at Bugbear kun har huseret på nettet i to måneder, har denne orm alligevel været årsagen til 17,5 pct. af alle virussager i 2002.

Badtrans, en ældre orm som forsøger at stjæle kodeord på pc'en, holder tredjepladsen med 14,6 pct.

Sophos har identificeret 7.189 nye vira, orme og trojanske heste i 2002, og firmaets database omfatter nu mere end 78.000 virusvarianter. I gennemsnit findes 25 nye vira om dagen.

Rundt regnet 90 pct. af alle vira i 2002 har været rettet mod Windows-platformen, men Linux-ormen Slapper, som dukkede op i september, viser at open-source-operativsystemet Linux også kan angribes. Til gengæld har Sophos ikke fundet eksempler på vira som forvolder skade på PDA'er eller mobiltelefoner.

Det understreges samtidig at udviklingen ikke står stille. I 2002 har virus-skaberne opfundet en række nye tricks. Klez og Yaha forfalsker afsender-adressen i orme-mailen og skaber dermed ekstra forvirring. I nogle tilfælde er sikkerhedsfirmaer blevet beskyldt for at sprede virus.

Grænserne for definitionen "virus" blev også testet i året der gik. I april begyndte en hoax-mail at cirkulere på nettet, som opfordrede modtageren til at slette en systemfil på pc'en - det var ikke en rigtig virus, men den spildte båndbredde, forstoppede mailservere og skabte forvirring hos brugerne.

Sophos forventer at flere trojanske heste som installerer skjulte bagdøre dukker op i 2003. Et stigende antal virksomheder ventes helt at blokere for e-mails med køreklare programfiler.

Den komplette liste over årets mest spredte vira findes herunder:

1. Klez - 24,1 pct.
2. Bugbear - 17,5 pct.
3. Badtrans - 14,6 pct.
4. ElKern - 4,6 pct.
5. Magistr - 4,2 pct.
6. MyParty - 2,2 pct.
7. SirCam - 2,0 pct.
8. Yaha - 1,9 pct.
9. Frethem - 1,4 pct.
10. Nimda - 1,2 pct.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere