DSB kører fra andre store danske virksomheder på nettet

I-net Business Forum (IBF) har offentliggjort resultatet af en analyse af web-stederne fra de 50 største danske virksomheder. DSB, Tele Danmark, Novo Nordisk, SAS og FDB skiller sig ud som de fem bedste virksomheder på nettet, mens mange hjemmesider betegnes som helt håbløse - og en del firmaer mangler stadig at komme på nettet. Analysen, "Danmarks bedste websites", er gennemført et af hold ledet af kommunikationsrådgiverne Pernille Smith og Christina Vedel fra konsulentfirmaet Mestanas & Partners.

DSB har førstepladsen for det bedste web-sted blandt de store virksomheder. I analysen hedder det bl.a., at statsbanerne udmærker sig med en hjemmeside, der på én gang er brugervenlig med gode navigationsmuligheder og et brugbart indhold, og også har et design, der reflekterer virksomhedens verden.

De fem bedste websites er alle karakteriseret af en høj grad af interaktivitet. Derudover er det områder som troværdig information og differentiering i forhold til andre web-steder, der er i højsædet. Det er vigtigt for hjemmesidens værdi, at nyheder (f.eks. i form af presseinformation) er opdaterede og aktuelle, ifølge analysen.

"Af top 5 virksomhederne er det kun DSB, Tele Danmark og Novo Nordisk, der på undersøgelsestidspunktet havde nyheder, der var mindre end en uge gamle", siger Christina Vedel. "Og cirka halvdelen af alle virksomhederne havde "nyheder", hvor den sidste var over 3 uger gamle. Det er jo lidt skræmmende, når man tænker på, at der i disse virksomheder burde være masser at fortælle om; nye produkter og serviceydelser, regnskaber, virksomhedsændringer, events og lign."

Præcis og detaljeret information om produkter og ydelser er sammen med relevante virksomhedsoplysninger med til at gøre hjemmesiden troværdig overfor brugerne. Det er mange af de store virksomheder tilsyneladende meget opmærksomme på. De fem førende virksomheder har således ifølge analysen meget troværdige sites, men også Maersk, ISS, Monberg & Thorsen, Danish Crown og MD Foods er topscorere på dette felt.

"Der er desuden en tendens til, at flere og flere virksomheder prioriterer finansanalytikere og investorer højt på deres website", siger Pernille Smith. "Der er kun syv virksomheder som slet ikke har finansielle oplysninger på deres site. De fleste har gode regnskabssites, og en del har endog deciderede Investor Relations sites, hvor man kan se regnskaberne og få fremadrettede oplysninger om finansielle målsætninger og strategier. Borealis, Danisco, Danske Trælast og FL Smith er blandt de gode eksempler på det."


I analysen beskrives det som positivt, at mange virksomheder har været meget målgruppe-fokuserede i udviklingen af deres Internet-projekter. Det har bl.a. fået disse virksomheder til at udvikle meget målrettede tjenester på deres web-steder.

Som eksempel nævnes Dansk Shell, der giver mulighed for at bestille fyringsolie, årsrapporter, flyttemapper og undervisningsmateriale. Derudover er Shells websted kendt for sin RoutePlanner, der giver interaktive kørselsanvisninger.

Andre eksempler er Legos WebClub for børn og deres forældre, Danish Crowns information om indholdet i deres fødevare-produkter, Post Danmarks Track & Trace funktion og Nomecos information til kunder om, hvor langt deres varebestillinger er nået i systemet.




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Fiftytwo A/S
    Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

    Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

    20. august 2024 | Læs mere


    Det Digitale Produktpas

    Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

    21. august 2024 | Læs mere


    Cyber Security Summit 2024

    På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

    27. august 2024 | Læs mere