Fogedforbud kan udløse flere sager om dybe links

Trods fogedrettens utvetydige afgørelse fredag i sagen om dybe links, må vi formentligt vente flere år på den endelige afgørelse. Sagen slutter formentligt først i Højesteret. Men fogedens afgørelse kan sætte flere sager i gang mod andre internettjenester.

Fogedrettens afgørelse fredag påbyder Newsbooster at ophøre med at drive en hjemmeside og udsende nyhedsbreve med dybe links og overskrifter, hentet fra en række danske internetaviser.

I en usædvanlig omfattende kendelse på 42 sider slår fogedretten fast, at Danske Dagblades Forening (DDF) har sandsynliggjort, at Newsbooster har krænket internetavisernes ophavsret og handlet i strid med god markedsføringsskik.

? Med alle forbehold for, at det er en kendelse fra en fogedsag i første instans, så må man sige, at rettens præmisser er temmelig tydelige, siger advokat Per Mejer fra advokatfirmaet Bender.dk med speciale i IT-ret og ophavsret.

Det betyder ikke, at alle dybe links hermed er ulovlige. Men hvis domstolene senere følger samme linie som fogedretten, kan det få indflydelse på flere andre tjenester, der bygger på at linke direkte til indhold på andre websteder.

? En så utvetydig afgørelse fra fogedrettens side må jo mane til eftertanke hos eksempelvis søgemaskiner og andre, fordi afgørelsen kan komme til at fungere som præjudikat for andre sager, siger Per Mejer.

Endnu er der ikke anlagt andre sager, men afgørelsen kan puste liv i andre stridigheder på internet, eksempelvis sagen mellem ejendomsmæglerkæden Home A/S og internetportalen Ofir. Den strid handlede om, at Ofir linkede til boligannoncer på Homes websted.

De næste skridt

Newsbooster skal inden 14 dage beslutte, om selskabet vil kære fogedrettens afgørelse til Østre Landsret.

Danske Dagblades Forening (DDF) skal ligeledes inden 14 dage anlægge sagen ved Sø- og Handelsretten.

Da sagen er principiel og kan danne præcedens for en lang række andre sager, vil den formentligt ikke slutte i Sø- og Handelsretten. Det er meget sandsynligt, at sagen ender i Højesteret. Derfor kan der gå flere år, før vi får en endelig afgørelse.

Relevante links:
Newsboosters danske hjemmeside
Danske Dagblades Forening
Ophavsretsloven (fra Ophavsret.dk)
Markedsføringsloven (Retsinfo.dk)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere