Omsætningen for halvåret blev på 150 millioner kroner. Denne tendens ventes at holde, oplyser Kiss til dagbladet Børsen, hvilket betyder, at årsomsætningen vil nå op i nærheden af de 300 millioner kroner. I sidste regnskabsår var omsætningen 167 millioner kroner.
En stor del af denne stigning skyldes succes med en afspiller til DivX-formatet. Netop denne afspiller har ført til utilfredshed hos Antipiratgruppen, der på leverandørers vegne forsøger at bekæmpe piratkopiering. Men ifølge administrerende direktør Peter Wilmar Christensen er der nu indført en teknisk begrænsning af lagringsmulighederne i DVD-afspilleren, som kan tilfredsstille Antipiratgruppen, skriver Børsen.