Haburi på skrump efter 2001

Onlinetøjbutikken Haburi.com reducerede underskuddet til 82 millioner kroner sidste år fra 117 millioner kroner året før. Omsætningen er tredoblet til 47 millioner kroner. Men markedet udvikler sig trægt i forhold til ambitionerne, og medarbejderstaben er mere end halveret.

- Nahr, vi havde håbet, at det ville være bedre.

Det er administrerende direktør for Haburi.com, Lars Ives, umiddelbare kommentar til selskabets andet årsregnskab. I forhold til moderselskabet The Virtual Factory Outlet A/S?s første af slagsen er minusserne mindre, men stadig alvorlige nok.

Omsætningen blev 47,1 millioner kroner, hvilket er en markant fremgang i forhold til de 15,6 millioner kroner i de 14 måneder, som 1999/2000-regnskabet omfatter. Alligevel er resultatet før skat et underskud på 81,7 millioner kroner.

Det er mindre end de 116 millioner kroner fra året før, men da havde virksomheden også store udgifter til udvikling af IT-platformen bag butikken.

Fra 51 til 21 ansatte

The Virtual Factory Outlet A/SÅrsregnskab
Millioner kroner20011999/2000 (14 mdr.)
Omsætning47,115,6
Resultat af primær drift (EBIT)-80,2-117
Resultat før skat -81,7-116,6
Resultat-81,7-116,6
Egenkapital5,651
Antal ansatte5124
Håbet var da også et noget højere resultat for præcis et år siden. Da sagde stifter og daværende chef, Michael Vad, at Haburi ventede en omsætning på 75 millioner kroner. Den overligger var nok sat lidt højt, mener hans efterfølger.

- Men vi blev ramt af en generel faldende tendens i detailhandlen, og så har vi haft problemer med vores IT-infrastruktur ? med nedetider på vores website og lignende, forklarer han.

For at forhindre gentagelser har Haburi bestilt en ny IT-platform hos Mærsk IT. Den skal baseres på en Microsoft-platform med Navisions Axapta. Den skal gøre IT-systemerne bedre og hurtigere.

Imidlertid har de svære vilkår betydet, at Haburi i 2001 skar kraftigt ned i sin organisation. Der blev lukket et kontor i Tyskland, og London-kontoret blev reduceret betydeligt. Onlinebutikken gik fra 51 ansatte forrige år til 32 ved udgangen af 2001. Det antal er blevet yderligere mindsket, så der nu arbejder 21 personer i selskabet, oplyser Lars Ive.

- Vi mener nu at have tilpasset forretningen til vores aktuelle omsætning ? og vores forventninger til omsætningen fremover, siger han. Al tale om hastig ekspansion i udlandet med indtagelse af nye markeder er indstillet.

Hvad forventningerne til omsætning og resultat er for 2002, ønsker han ikke at oplyse.

Fik tilført 36 millioner kroner

Som i butikkens første 14 måneder bød sidste år på kapitaltilførsler fra aktionærkredsen ? herunder 2M Invest, der ejer 22,4 procent af aktierne. Af to omgange fik Harburi tilført 30 millioner kroner og konverteret gæld for 6,3 millioner kroner til aktier til investorerne.

Ud over 2M ejer Bright A/S, Northzone III A/S, Nordea Invest, Venture IT A/S og Tryg-Baltica Pensionsforsikringsselskab II A/S mere end fem procent af aktierne.

I løbet af 2001 sank egenkapitalen fra 51 millioner kroner til 5,6 millioner kroner. Derfor har selskabet i år fået tilført i alt 23,5 millioner kroner, hvoraf de sidste 7,5 millioner kroner netop er blevet tilført, oplyser Lars Ive.

- Men det er ikke tanken, at vi skal have tilført flere penge i år. Omsætningen udvikler sig lovende, og vi er tæt på at have et positivt cashflow, siger han.

Lars Yve afviste allerede tirsdag over for Computerworld Online, at 2M Invests kollaps vil skabe problemer for onlinebutikken. Det vil måske bare resultere i nye ejere af ventureselskabets aktiepost.

Skal analysere kundebase bedre

Haburi har 1,8 millioner personer gratis tilmeldt som medlemmer af butikkens onlinecommunity, Haburi Club, men kun få af dem handler. Flertallet modtager nyhedsbreve om nye tilbud.

Ifølge Lars Ive skal Haburi blive bedre til at drage fordel af oplysningerne om kunderne og derved skabe nye tilbud. I øjeblikket sælger butikken kun herre- og dametøj, men til august lancerer selskabet en hjemmeside for børnetøj.

Det er resultatet af en analyse af kundedatabasen, oplyser den administrerende direktør.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere