Microsoft tilfreds med dokument-aftalen

Men firmaet mener, at ODF får politisk særbehandling.

Dagens afgørelse om dokumentstandarder bliver af mange udlagt som en sejr for ODF-formatet, men det er en overfortolkning af aftalen.
For Microsoft, der altså skulle være dagens taber, er nemlig fuldt ud tilfreds med beslutningen.

Ritzau skrev tidligere i dag, at Microsoft med afgørelsen er dømt ude i kulden, og at Folketinget har vendt ryggen til det amerikanske selskab, fordi OOXML-formatet ikke kåres som dagens vinder.

Men Microsoft glæder sig over aftalen.

”Vi glæder os over, at de vedtagne kriterier giver borgerne et frit valg, som rummer mulighed for at vælge mellem flere dokumentstandarder. Valgfriheden er vigtig, idet OOXML og ODF er forskellige, adresserer forskellige behov og fordi OOXML giver borgerne flere muligheder og mere funktionalitet end ODF. Vi er derfor glade for, at man politisk har fastsat nogle kriterier, som den ISO-godkendte OOXML-standard lever op til,” siger teknologidirektør Jasper Hedegaard Bojsen.

Microsoft peger på, at dagens beslutning blot er en aftale om nogle kriterier, som et ekspertudvalg løbende skal vurdere ud fra. De forskellige formater har frem til 1. April 2011 til at efterkomme kravene, og derfor er formaterne i realiteten lige tæt på at blive accepterede standarder.

Microsoft mener, at det i det lys er mistænkeligt, at flere politikere i dag har peget på ODF som dagens sejrherre.

”Vi undrer os over, at ODF tilsyneladende nyder en politisk særstatus, og at flere politikere synes at forhåndsgodkende ODF, inden ekspertudvalget har givet deres vurdering. Den politiske præference kan underminere troværdigheden af det ekspertudvalg, som politikerne netop selv har nedsat,” siger Jasper Hedegaard Bojsen.

Også glæde hos Oracle
Administrerende direktør i Oracle Thomas Honoré glæder sig også over afgørelsen.

”Beslutningen er en sejr for den reelle åbenhed. Oracle har i årevis argumenteret for, at åbne standarder naturligvis skal kunne bruges i deres helhed på tværs af platforme – ellers er de ikke reelt åbne. At folketingets partier i aftalen lægger vægt på det forhold, er meget vigtigt."

"Den danske proces har været utrolig grundig, og derfor tror vi, at dette også vil give genlyd internationalt”.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere