På Internettet i feriedagene

ComON bringer en oversigt over spændende hjemmesider til ferien.

Udenfor er det mørkt og koldt, så de fleste opholder sig indenfor en stor del af tiden. De fleste har et par feriedage her omkring jul og nytår, hvor de har lidt ekstra tid til rådighed. Den tid kan man blandt andet bruge på Internettet, hvor der findes mange gode bud på god underholdning, spil, chat og spændende elektroniske magasiner. Vi har taget en tur rundt på Internettet og præsenterer her et udvalg af gode danske og udenlandske hjemmesider.


Spil


Computere er for mange synonymt med spil, og Internettet byder da også på mange muligheder for at spille eller hente hjælp, hvis man er gået i stå i et spil.


Et af de rigtig store web-steder der viser videre til et utal af spændende sider med spil og andet finder du på adressen www.toyhouse.dk. Her finder man på legepladsen alt hvad hjertet kan begære af underholdning. Det meste er dog engelsksproget.


En anden mulighed er EON Play på adressen www.play.eon.dk, hvor man kan spille en række spil - seks i alt - alle på dansk.


En anden god hjemmeside er www.shockrave.com. Her finder man en masse gratis Shockwave-spil indenfor forskellige kategorier som action-spil, sportsspil, m.m.


En af de mange andre muligheder er på adressen http://www.econ.cbs.dk/people/ruda96ab, hvor man kan spille en lang række forskellige spil, de fleste lavet i Java.


Snydekoder og informationer om hvad man skal gøre, når man er gået i stå i et computerspil, kan man blandt andet hente på adressen www.snyder.dk eller hos Cyberlife på adressen www.cyberlife.dk.


Læsestof


Et godt bud på spændende og seriøst læsestof er First Monday som du kan finde på Internettet på adressen www.firstmonday.dk. Her kan du finde artikler om Internettet og den globale informationsinfrastruktur skrevet af nogle af verdens mest fremtrædende forskere indenfor området.


Er man til kulturstof så er et af budene www.cultur.com. Her kan man læse artikler om arkitektur, design, film, kunst, litteratur, mad, mode, musik, sport og teater. Man kan også tilmelde sig et nyhedsbrev, så man ikke selv behøver at holde øje med hvornår der kommer nyt på siden.


Vil man selv undersøge hvad der findes af danske medier på Internettet, kan man gå til adressen sql.dj-freelance.dk/medier, hvor kan man finde en oversigt over danske medier på Internettet. Man kan søge alfabetisk, og ud fra forskellige kategorier.


Chat


Der er masser af muligheder for at chatte på Internettet, og der er efterhånden kommet en del danske chat-steder til. Hvis man vil have et overblik over de mange chat-steder og finde det helt rigtige, så er ChatGuide.dk stedet. Her kan man finde diverse om chat-relaterede emner, samt en oversigt over chatsteder fordelt på alder og emner. Guiden finder du på adressen www.chatguide.dk.


Mad


Feriedage er en god anledning til at bruge lidt ekstra tid på madlavningen og søge inspiration til nye retter. En af mulighederne er Appetit.dk på adressen www.appetit.dk. Her kan man finde opskrifter og menuforslag på mange spændende retter, som ikke kræver at man har masser af tid. Bag gryderne står Birgitte og Marianne Odgaard.


Underholdning til børnene


Der er efterhånden også mange danske bud på underholdende sider for børn og barnlige sjæle, og vi har valgt nogle af dem ud. En af dem er Hugo Online. På adressen www.hugo-online.dk/dansk finder man mange muligheder for at lege med Hugo.


En anden er Puko på adressen members.xoom.com/pukospil. Det er et labyrintspil, hvor spilleren skal hjælpe Puko, der er kommet på afveje og faret vild i labyrintlandet, hjem til sin landsby.


Egmonts Kids Online på adressen www.kids.eon.dk er et godt dansk sted på Internettet. Her er masser af muligheder for at børnene kan underholde sig selv med vittigheder, spil, Magnus & Myggen, børnelinks og meget mere.


Lego har også lavet en spændende side for børn på adressen www.lego.com. Her kan se og læse om Legos produkter og deltage i en konkurrence og nogle spil (dog primært med engelsksprogede vejledninger)


IQ-test


Forskere hævder at man bliver dummere af at holde ferie, og at det blandt andet kan ses på en faldende IQ i løbet af ferien. Hvis du vil teste dit IQ-niveau, så er adressen www.stateless.com/savell/iq.html. Testen er på engelsk.


ComON


Endelig har ComON jo også et helt arkiv fuldt af artikler, interviews, boganmeldelser m.m., og her er der mange timers læsning og inspiration til ture rundt i cyberspace.


GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR!





    IT-JOB

    De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

    IT-systemadministrator søges til GEUS
    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    TIETOEVRY DENMARK A/S
    Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

    Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

    20. august 2024 | Læs mere


    Det Digitale Produktpas

    Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

    21. august 2024 | Læs mere


    Cyber Security Summit 2024

    På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

    27. august 2024 | Læs mere