Øjensynlig er scenen ved at være sat for et dystert crescendo for 2M Invest, der fredag eftermiddag udsendte en fondsbørsmeddelelse om fyring af samtlige 13 ansatte i 2M Invest. Det sker kun få dage, efter at selskabet måtte indrømme, at forhandlingerne med den anonyme udenlandske venturefond trak ud.
Forhandlingerne er nu endegyldigt brudt sammen ? og derfor fyrer 2M sine medarbejdere for at spare penge af hensyn til kreditorerne. Aktiemarkedets svar kom prompte. 79 procent faldt aktien ? fra kurs 9,5 til blot 2 kroner.
Banker troede ikke på garanti
Forhandlingerne med den udenlandske partner skulle bane vejen for et tiltrængt kapitalindskud på 150 millioner kroner via en aktieudvidelse for at hjælpe 2M ud af situationen med en stram likviditet, som ventureselskabet har befundet sig i gennem et halvt år. 2M har været holdt oppe af et konsortium af banker.
Det består af Nordea, Spar Nord, Amager og Danske Bank - og disse fire banker menes tilsammen at have tilgodehavender for 400 millioner kroner i ventureselskabet.
Imidlertid har det springende punkt ved disse forhandlinger været, at bankerne ønskede en ordentligt garanti for, at aktie-emissionen på 150 millioner ville blive til noget. Og den har bankerne ikke fået.
Bankkonsortiet har på den baggrund heller ikke ønsket at finansiere 2M?s drift yderligere - indtil emissionen var gennemført ? i løbet af sommeren?, som stifter og administrerende direktør i 2M Invest, Michael Mathiesen og bestyrelsesformand, Lars Kolind skriver i meddelelsen.
Bankerne har gerne villet have den udenlandske partner til også at bidrage til finansieringen af 2M?s drift, indtil kapitalforhøjelsen var tilendebragt. Men det var øjensynlig ikke muligt. Og det ville ? ifølge børsmeddelelsen ? tage for lang tid at prøve andre modeller.
Weekendforhandlinger
Nu forsøger ledelsen i 2M Invest så at udarbejde en plan for rekonstruktion af selskabet, som kan få opbakning fra bankerne ? og har derfor planlagt møder med mulige interessenter i weekenden. Det oplyste kommunikationschef Lynge Blak til RB-Børsen fredag.
Hvorvidt selskabet vil forsøge at sælge aktiviteter fra eller finde andre investorer, ønskede han ikke at oplyse.
I øvrigt gik en af selskabets egne udpegede hovedaktiver ? sikkerhedsfirmaet Vigilante ? torsdag konkurs efter begæring fra medarbejderne på grund af en tom kasse. 2M Invest ejede 14,9 procent af selskabet og havde investeret 39,9 millioner kroner.
Lynge Blak bekræftede over for RB-Børsen, at 2M er uhyre tæt på at måtte gå i betalingsstandsning. Dog var der muligheder, som skulle afprøves først.
- Bestyrelsen beklager denne situation og de tab, der næppe vil kunne undgås for aktionærer, kreditorer, medarbejdere, leverandører og samarbejdspartnere, skriver Michael Mathiesen og Lars Kolind i fondsbørsmeddelelsen.
Relevante links:
2M Invest fondsbørsmeddelelse
2M Invests aktiekurs