Vigilante-stiftere: USA trækker firmaet ned

Lars Neupart og Ulf Munkedal kalder det en fejl, at Vigilante satsede på en ekspansiv strategi i USA. De erkender deres medansvar, men kritiserer samtidig ventureselskaberne i bestyrelsen for at droppe konsulentforretningen på det amerikanske marked.

Det er smertefuldt at sidde placeret på sidelinien og følge sit barns deroute. Især når det kommer som en fuldstændig overraskelse. Det er reaktionerne fra de to stiftere af Vigilante, Lars Neupart og Ulf Munkedal på medarbejdernes indgivelse af konkursbegæring mod sikkerhedsselskabet. Ulf Munkedal udtrykker det således:

- Man kan ikke lade være med at tænke på, om barnet flyttede hjemmefra for tidligt.

De to forlod den daglige ledelse af selskabet sidste år for at starte nye virksomheder ? og begge er nu ude af bestyrelsen samtidig med, at deres aktiepost er minimeret kraftigt - ifølge Ulf Munkedal efter pres fra øvrige investorerer.

Begge vurderer, at det er den amerikanske del af forretningen, der er skyld i de aktuelle likviditetsproblemer. Allerede da de sad i den daglige ledelse, understøttede den danske del af Vigilante aktiviteterne i USA ved at dække underskuddene ind.

De har også været betydelige. Ifølge en opgørelse for nylig i dagbladet Børsen havde Vigilante i 2001 et gigantunderskud på 166 millioner kroner ud af en omsætning på blot 24 millioner kroner.

Opgørelsen blev bragt i forbindelse med en artikel om ventureselskabet 2M Invest, der ejer knap 15 procent af aktiekapitalen i sikkerhedsfirmaet.

USA var en fejl

Lars Neupart erkender blankt, at det var en fejl at satse på USA.

- Jo, i bagklogskabens nådige lys skulle vi ikke have kørt en så ekspansiv strategi på det amerikanske marked. Og det tager jeg min del af ansvaret for. Jeg var med til at beslutte den strategi, siger han, og hans gamle kompagnon, Ulf Munkedal er enig.

- I 1999 havde Lars og jeg opbygget en sund forretning med 25 ansatte, og så kunne det jo ikke gå hurtigt nok med at komme til USA. Siden brast dotcom-boblen, og senere fik vi 11. september, så det svarer til at hoppe over åen i den tro, at der venter en solid bred derovre ? og så er det en sump, siger han.

Begge mener dog også, at investorerne har deres del af ansvaret for den fejlslagne satsning i USA. Forretningen er fokuseret alene på salget af firmaets softwareprodukter, mens der ikke er nogen konsulentdel i det amerikanske.

- Det var et stærkt ønske ? skråstreg - krav fra investorerne, at vi skulle fokusere på software, siger Ulf Munkedal.

Men det var netop eksistensen af en konsulentdel ved siden af softwaredelen, som ifølge Lars Neupart gjorde Vigilante ? der oprindeligt hed Neupart & Munkedal ? til en succes i Danmark og Skandinavien.

- Det betyder utroligt meget for Vigilante at have dygtige konsulenter ude hos virksomhederne til at rådgive om sikkerhedsspørgsmål. Konsulenterne er de bedste sælgere af den troværdighed, som selskabet lever af. Men det var ikke holdningen hos flertallet i bestyrelsen, og det vil sige ventureselskaberne, siger han.

Klar til at skyde penge ind

De to tidligere kompagnoner må blot se til fra sidelinien, mens deres værk er ude i en livstruende krise. Lars Neupart erklærer sig dog villig til at skyde penge i dele af Vigilante, såfremt det bliver en mulighed. Ifølge hans informationer er de nordeuropæiske og skandinaviske dele af selskabet sunde nok.

- Hvis medarbejdere og ledelse i Europa skulle blive enige om en konstruktion, der tillod, at man satsede på de sunde dele ? ja, så vil jeg personligt eller mit e-learningsfirma Neupart A/S da muligvis være interesserede i at hjælpe, siger han, men understreger, at det kræver én ting:

- Det skal være uden den amerikanske del.

Ulf Munkedal oplyser, at afhængig af hvad der sker, er hans melding den samme. Hans og Lars Neuparts navne i sammenhæng med en videreførelse af de sunde dele ville nok være en fordel for selskabet.

I hvert fald tror begge på en fremtid for Vigilante i Danmark.

- Vi kan jo se, at behovet og markedet er der, siger Lars Neupart.

Direktøren for Nord Europa, Viggo Janum har sammen med den øvrige ledelse af Vigilante i Danmark indkaldt til et pressemøde om konkursbegæringen fra medarbejderne og status til selskabet.


Vil du vide mere om Vigilante?
NewsScanner overvåger 300+ medier
Prøv gratis i 30 dage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere