Oracle vil ud på de små maskiner

Køb dig to billige Dell-servere og kør dine programmer på Oracles Linux-baserede software i denne mini-klynge. Så kører du lige så godt som på IBMs mainframes, lød det fra Oracles topchef Larry Ellison på OracleWorld. Oracle er nummer ét, lød det igen og igen. Og igen.

Oven på hårdt bankende teknorytmer brølende ud fra højtalerne - akkompagneret af en stribe rosende 9i-citater på en powerpoint-session kørende på storskærmen - kom Larry Ellison, stifter og administrerende direktør i Oracle Corporation fejende ind fra en sidedør i Hal A i BellaCenter.

Efter et kort "Hello Copenhagen" gik han uden yderligere småsnak direkte over i sit powerpoint-show med hærskarer af tabeller, 3D-søjler og lagkagediagrammer, der skulle illustrere, hvorfor Oracle ER database-og serversoftwarefirmaet per excellence.

Nummer 1 på alle fronter, selv hos konkurrenterne. Kan man få bedre anbefalinger, gentog Larry Ellison igen og igen.

- SAP kører vores Real Application Cluser software under deres SAP/R3-database. Når IBM skal slå hastighedsrekorder med deres hurtigste supercomputer, ja - så kunne de gå over gangen og snuppe deres egen DB2. Men hvad har de valgt? De vælger vores, tordnede Larry Ellison for de tusindvis af lyttende konferencegæster.

Nemt og billigt med Linux

Larry Ellison spurgte selv, hvordan Oracle skulle holde forspringet - og svaret var: at komme ud på de små og billige maskiner. Vejen er Linux, som Real Application Cluster kører på.

- Det er ikke fordi, at vi ikke længere elsker Intel og HP, men vi vil sikre folk det fulde udbytte - og det får de med vores løsning, baseret på Red Hat. Vi er dybt involveret med Linux, forklarede han og henviste til, at selskabet har udviklet Cluster File System og doneret det til Open Source. Endvidere har selskabet hjulpet med forbedringer af Linux-kernen.

Selskabets løsning med at køre programmer på små klynger af Linux-servere leverer den besparelse for virksomhederne, der fortsat skal gøre Oracle at bruge. Larry Ellison illustrerede det med, at hvor virksomhederne før ville købe en IBM-løsning baseret på Unix, har hans selskab nu et nemmere svar.

- Køb fire Dell-computere og brug dem. De er billige og med vores software bedre end IBM mainframes. Det viser alle tests. Linux er mere pålideligt end andre systemer, sagde han og brugte Oracle som eksempel. Her kører alle maskiner på Linux i 150 lande.

Alt i én database

Efter sin 65 minutter lange tale besvarede Oracle-chefen flere spørgsmål fra salen, mens han sad på en barstol på scenen. Et spørgsmål gik på, hvor han ser database-teknologien om fem til ti år.

Larry Ellison svarede, at Oracle allerede nu er ved at være klar til at bevæge sig derhen, hvor han så fremtiden. Alle data samlet i en database.

- Hvorfor skal alle data til økonomistyringssystemet ligge i en database og alle data om relationerne til kunderne i en anden? Jeg vil have ERP og CRM samlet i en database - sammen med alle andre data i virksomheden, også e-mails og Wordfiler, forklarede han og illustrerede det med et eksempel.

- Kundeviden har du ikke bare i dit CRM-system. Du har det i Wordfiler, Powerpointpræsentationer og de 25 mails, som din korrespondance med kunden omfatter. Saml det hele ét sted og få mere ud informationerne, sagde han.

På et spørgsmål fra salen om, hvad Oracle ville gøre for at blive større i Danmark, der af nogen kaldes IBMs Kongerige, grinede Larry Ellison højt.

- Danmark er kvantefysikkens hjemland og har derfor en masse kloge mennesker. Jeg tror fuldt og fast på, at de nok selv skal finde ud af det.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere