Frustreret borger: Forrykt afgørelse

"Aldrig har man hørt mage til så tydeligt galskab".

Det er nu i orden at bryde kopisikringen på egne dvd-film, men man skal spørge Danske Videogramdistributører om lov først.

Den afgørelse har Antipiratgruppens arbejdsgiver Danske Videogramdistributører truffet i forbindelse med, at borgeren Henrik F. E. Andersen har meldt sig selv for massivt brud på ophavsretsloven. Men Henrik F. E. Andersen er langt fra tilfreds med den afgørelse.

"Så er en sag der ellers var forvirrende og indviklet nok lige pludselig blevet endnu mere forrykt. Alle mediacenterejere skal nu indhente tilladelse. Har netop læst følgende udtalelse til ComON fra Danske Videogramdistributørers talsmand Jakob Plesner Mathiasen. Undskyld mig. Indtil nu har jeg forsøgt at holde en pæn og anstændig tone i den her debat. Men Antipiratgruppen forventer da for h….. ikke at alle danskere, der har et mediacenter og bruger digitale kopier, skal skrive ind for at bede om tilladelse for at se deres film. Film de har betalt for!," skriver Henrik F. E. Andersen på sin blog enfrustreretforbruger.dk

Henrik F. E. Andersens mål med tilståelsen har hele tiden været at få lovgivningen ændret. På nuværende tidspunkt siger loven, at man må tage en personlig kopi, men ikke bryde kopisikringen. Loven er stadig den samme, men nu kan man få rettighedshaverens tilladelse til at bryde kopisikringen. Dermed bryder man ikke ophavsretsloven, da rettighedshaveren har givet lov.

Det er den udvikling som Henrik F. E. Andersen kalder "forrykt".

"Dette beviser bare endnu mere tydeligt, at nu må politikerne sætte en stopper for en forening, der har mistet jordforbindelsen for længst. Kære kulturminister. Sæt nu en stopper for dette vanvid og slet §75c eller i det mindste gør det fuldt lovligt at have et mediacenter. Aldrig har man da hørt mage til så tydelig galskab," skriver Henrik F. E. Andersen på sin blog.

Jakob Plesner Mathiasen der er talsmand for Danske Videogramdistributører og partner i Johans Schlüters advokatfirma forklarer, at paragraffen er et vigtigt redskab i sager, hvor der finder ulovlig piratkopiering og distribution af film sted.

Loven forhindrer stadig Henrik F. E. Andersen og andre i at lægge film over på mediecentret uden at bryde ophavsretten, med mindre man har fået lov af rettighedshaveren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere