Den amerikanske matematiker og forsker Claude Elwood Shannon skabte i 1930'erne fundamentet for den moderne databehandling. Shannon var den første, der brugte begrebet "bit" (binary digit) for at beskrive den mindste informationsenhed i et databehandlingssystem. Den 84-årige Shannon døde af Alzheimer-sygdommen sidste lørdag i sit hjem i Medford, Massachusetts.
Shannon betegnes som informationsteoriens grundlægger. Han kombinerede matematiske teorier med ingeniørvidenskabelige principper og skabte grundlaget for den digitale computer, kryptering og kunstig intelligens.
Forskerens videnskabelige afhandlinger, bl.a. "A Symbolic Analysis of Relay and Switching Circuits", gælder stadig som grundpiller for den moderne computervidenskab og databehandling. Han var den første, som opdagede, at binærkodens nuller og ettaller indeholder fundamentet for enhver form for elektronisk kommunikation.
Inspirationen til Shannons videnskabelige arbejde kom fra den amerikanske telefonindustri, som søgte efter et matematisk sprog, der kunne beskrive de stadig mere komplekse kredsløb.
(Kilde: Futurezone, New York Times)