David Brown

David Brown er aktuel med sin første bog "Cybertrends: Chaos, Power, and Accountability in the Information Age". Det er en kritisk bog om Internettet, hvori Brown forsøger at analysere og forstå den digitale revolution og den informationstidsalder, som vi er på vej ind i - og som titlen antyder - med fokus på kaos, magt og ansvarlighed.


David Brown er født i USA. Men da hans forældre var diplomater har han boet i en række forskellige lande, inklusive totalitære stater. Han har i en kort periode skrevet taler og været medarbejder i det amerikanske kongres for det Demokratiske Parti, inden han blev journalist på fuld tid. Han har bl.a. skrevet for aviserne Financial Times og International Herald Tribune. I dag bor han i Vesteuropa.


ComON: I bogen ser du det som essentielt, at vi definerer hvad der udgør det gode liv i vor tid. Hvad udgør det gode liv for dig?


Brown: Definitioner, ligesom valg, er både inklusive og eksklusive. For eksempel kan du spørge: Hvad udgør det gode liv i den politiske sfære (eller på arbejdspladsen eller i familien?) Du kan sige, okay, vi vil ikke have tyranner og vi vil have at alle skal have et valg. Det er et valg - en værdidom - og et vigtig et. Selv hvis demokratiet ikke er perfekt, er det et af vor civilisations få sande progressive bedrifter til dato. Borgerne kan - i princippet - sige hvad de vil, og bliver ikke regeret af en eller anden tyran eller konge. Så min forestilling om et godt liv bliver nødt til at inkludere demokrati. Og min definition af demokrati indbefatter forestillingen om forskellighed - forskellige kulturer og forskellige synspunkter - fordi det er det der gør livet vitalt og interessant. Endelig, for at leve det gode liv har du brug for sunde omgivelser/et sundt miljø - grundlæggende fysisk velbefindende - og det skal også beskyttes.


Hvis du er logget på, bekymrer du dig ikke nødvendigvis om temperaturen udenfor. Det er også nemt, når man lever i rige vestlige lande, at overse at for størsteparten af verdens befolkning er livet stormfuldt som bare fanden. For dem er demokrati og fysisk velbefindende stadig en fjern drøm. Forestillingen om at eje en computer og have adgang til en telefonforbindelse og deltage i et eller andet rollespil er ubegribelig. Du bliver nødt til at placere "revolutionen" i denne bredere sammenhæng. I den udstrækning at teknologi kan hjælpe flere folk med at få de grundlæggende byggesten for et godt liv, skal den være velkommen, fordi den gør civilisationen bæredygtig. Men i situationer hvor den bruges til at sænke eller stoppe fremskridt og udvide uligheder, siger jeg: Det er uacceptabelt, fordi det truer civiliseret sameksistens og fremmer en mere fragmenteret fremtid.


ComON: Tror du det er muligt at blive enige om hvad der udgør det gode liv? Eller er der mange forskellige definitioner? I så fald, kan vi finde en fællesnævner eller nogle fællesnævnere for hvad der udgør det gode liv?


Brown: Selvfølgelig. Vi kan blive enige om nogle ting i nogle sammenhænge. Jeg mener, når man træder ind i et rum fuld af venner, så er konventionen at du introducere dig selv med et simpelt "hej" snarere end en bøvs eller en fis! Du underkaster dig denne konvention fordi du sætter pris på dine venners selskab. Folk begrænser deres adfærd på gensidigt gavnende måder hele tiden. Fysisk sameksistens kræver det.


Nettet sætter søgelys på det faktum at folk har flere personligheder;en "frontstage presence" og en "backstage presence", svarende til private liv og offentlige selv'er, der ikke altid er sammenfaldende. Og elektronisk rum er, pr definition, forskellig; mere diskontinuerlig og fragmenteret og privat. Tilknytninger og slægtskab og identiteter er "valgt" ved et klik snarere end udviklet i dialog i et fælles fysisk rum - så nettet har måske mere til fælles med forbrugermodellen end den sociale eller borgermodellen af livet. Det er noget vi bliver nødt til at arbejde hårdt for at få bugt med. Prioriteten er at finde en ny arkitektur for det offentlige rum.


Networking giver os disse pragtfulde nye måder at tale med hinanden på - men vi eksperimenterer stadig med dets fulde potentiale. Den store udfordring er at nu hvor der er radikalt hurtigere metoder til at transmittere beskeder - faktisk kan bare mængden af beskeder gøre det vanskeligt at skelne signal fra støj! Men teknologien i sig selv lærer os ikke hvordan vi skal "lytte". At leve sammen - fysisk eller elektronisk - skulle være som at have en samtale. I en samtale er du nødt til at lytte såvel som at tale. På en sjov måde er du nødt til at ofre dine egne forventninger og ønsker, hvis du virkelig vil høre. Så den virkelige "informationsrevolution" kommer, når folk udvikler en mere raffineret ide om hvad kommunikation virkelig betyder, og med erkendelsen, at vi behøver at dyrke vores menneskelige evne for dialog og ikke kun teknologierne der muliggør nye metoder til informationsudveksling.


ComON: I bogen taler du meget om ansvarlighed i Informationstidsalderen. Hvilken slags person eller personer ser du som ansvarlige i dag og i den digitale fremtid?


Brown: Hvis du tænker på ansvarlighed i traditionelle begreber, tænker du på ting som parlamenter. Folk siger: Hvis vi vil have demokrati, så kan vi ikke tillade ophobningen af magt uden ansvarlighed. Så de afholder valg. Og deres politiske stedfortrædere har deres magt på tillid - de forventes at regulere samfundet og økonomien, underkastet offentlig anerkendelse eller afvisning ved valgene. Hvorfor skulle tingene være anderledes i den digitale verden? Den virkelige udfordring er at opdatere vores opfattelse af hvad magt betyder i det netværksrummet - og hvordan det kan overlappe og omforme den fysiske virkelighed vi deler. For eksempel, USAs anti-trust sag mod Microsoft, som drejer sig om dets potentielle monopolkontrol over vinduet til Internettet, rejser et væsentligt og grundlæggende spørgsmål om hvorvidt politiske beslutningstagere, som er ansvarlige skal have nogen indflydelse på det nye digitale domæne.


Mange mennesker er trætte af politik. Det er forståeligt. Ledere har mistet troværdighed og traditionel politik virker som en blindgyde. Det er faretruende nemt at sige, okay, fedt, nu har vi en ny elektronisk verden, og vi vil forme den "selv" uden indblanding udefra og der vil ikke være nogen regler. Det er temmelig naivt. Det er også ligeså politisk. Jeg siger: smid ikke det gamle demokratiske system med "checks-and-balances" ud - opdatér det! Tag kontrol over det! Hvad angår magt, så bliver det nødt til at blive holdt ansvarlige på det niveau, hvor den udøves. Det betyder, at nyhedsgrupper kan være selv-regulerende, men en offentlig tv-kanal er nødt til at være underkastet offentlige forpligtelser og kontrol.


ComON: Er vi forbi det punkt hvor vi for alvor kan ændre retningen på den såkaldte digitale revolution? Hvis ikke er der et punkt hvor det vil være svært eller ligefrem umuligt at ændre retning på den såkaldte digitale revolution?


Brown: Vi er ved begyndelsen - ved den smukke grænse hvor orden og uorden eksisterer side om side.


ComON: Er det muligt og/eller ønskeligt at forhindre den digitale revolution?


Brown: Har der været en revolution? Hvad præcist er blevet revolutioneret?
Forhindre revolutionen? Nej. Men forme den? Absolut. Fremtiden vil blive formet af hvad folk har modet til at ønske - og betale for. Men hvis folk vil forme teknologien istedet for at blive formet af den, så må de først forstå dens unikke egenskaber - hastigheden og mobiliteten og abstraktionen - og finde måder at få disse egenskaber til at fungere på en positiv måde. Det er en enorm udfordring.


ComON: Hvad kan du lide ved den digitale revolution?


Brown: Det faktum at vi kan have denne samtale.


ComON: Hvad gør du for at ændre retningen på den digitale revolution?


Brown: Prøver på at stimulere ny tænkning omkring grundlæggende begreber. Min rolle er som sherpa´ens på en bjergbestigning. Jeg foregiver ikke at have alle løsningerne og jeg når måske aldrig personligt toppen, men jeg kan hjælpe med at få begreberne på plads til den store opstigning.


ComON: Du er meget præcis når du udpeger de mennesker, der har magt i den digitale revolution. Men vil der ikke altid være mennesker, som har magt, mennesker der har mere magt end de fleste? Det virker som om at du drømmer om en verden hvor magten er ligelig fordelt, men hvordan vil du få den drøm til at blive til virkelighed?


Brown: En ligelig fordeling af magten? Det er umuligt. Malere, forfattere, politikere og milliardærer har alle forskellige former for magt. Hvad jeg prøver på at foreslå i "Cybertrends" er at magt, der påvirker andre menneskers liv, er nødt til at have grænser og blive holdt ansvarlig, hvis det skal være en kreativ magt. Der vil ikke "blive" en digital revolution hvis det lykkes de mest magtfulde deltagere at klemme forskelligheden ud - kommercielt, kulturelt eller på anden vis - for deres egen skyld.


Hvad kan folk gøre? De kan bruge den offentlige politik til at skabe en ligeværdig arena - en der giver folk en "mulighed" for at realisere deres største potentiale. En stor prioritet er at give alle lige adgang til nettet. Lige nu er det stadig noget, som relativt rige mennesker har mulighed for. Vi bliver nødt til at bruge penge - ofre offentlige ressourcer til at sørge for at nettet er tilgængeligt for alle, uanset indkomst. Vi er også nødt til at finde penge til at uddanne folk, unge som gamle, i computerfærdigheder. Jeg taler ikke om at vise folk hvordan man klipper og klistrer fra en menu. Jeg taler om at lære dem hvordan man selv skaber menuen!


ComON: Du drømmer om en demokratisk mådeholden "digital revolution", men er folk demokratiske og mådeholdne i deres krav? Hvis ikke, hvordan kan den "digitale revolution" blive mere demokratisk og mådeholden?


Brown: Vi er alle digitale børn som stadig ikke kender vejen foran os. Vi bliver nødt til at lære af erfaringen. Hvis vi ikke bliver tilintetgjort i forsøget, vil vi forhåbentlig styrke visioner der virker og afvise dem, der er usunde og dysfunktionelle. Forhåbentlig vil vi modnes.


ComON: Du kan ikke lide Bill Gates og den dominans, som Microsoft udøver på softwaremarkedet, men er vi ikke alle som forbrugere ansvarlige for udviklingen? Vi kan ikke lide Microsoft, og vi fortæller hinanden onde vittigheder om Bill Gates, men når vi køber software, så køber vi Microsoft software fordi det er billigere og nemmere?


Brown: Jeg har ikke nogen specielle følelser i forhold til Bill Gates, Hverken gode eller dårlige. Men jeg er uenig i hans vision - hans "Road Ahead" er for snæver for mig, fordi den kræver at jeg accepterer teknologisk paternalisme. "No way". Jeg er også bekymret over den potentielle kvælende magt. Hans firma Microsoft burde få tilladelse til at lykkes, forudsat at det gør det på en måde der giver plads for andre konkurrenter. Dette vil blive besluttet politisk og ikke blot af os alle som individuelle økonomiske aktører.




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Hewlett-Packard ApS
    Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

    Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

    27. november 2024 | Læs mere


    Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

    Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

    03. december 2024 | Læs mere


    Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

    Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

    04. december 2024 | Læs mere