Sikkerhedshul på 6 millioner webservere

Microsoft slår igen alarm; en "alvorlig sårbarhed" i Internet Information Server (IIS) giver hackere fuld adgang til serveren.

Mandag eftermiddag har Microsoft offentliggjort informationer om et netop opdaget sikkerhedshul i alle versioner af Internet Information Server (IIS) under Windows NT, Windows 2000 og betaudgaven af Windows XP - en software-kombination, der er installeret på 6 millioner webservere eller omkring 21 pct. af nettet.


Det er altså mere end hver femte webserver på internet, der kan rammes ved at udnytte sårbarheden. Fejlen findes i en indekserings-komponent, Indexing Service ISAPI Filter, der installeres som default. Hullet kan f.eks. anvendes til at stjæle web-databaser, ændre indholdet på hjemmesider eller formatere hele serverens harddisk.


Marc Maiffret fra firmaet eEye Digital Security, der fandt sårbarheden under afprøvning af ny sikkerheds-software, siger til nyhedstjenesten CNET, at enhver hacker kan få adgang på system-niveau ved at skrive et program, der udnytter hullet.


Der er tale om et såkaldt buffer-overrun, hvor hackere kan sende flere data end programmet forventer - data, som skrives i et område i hukommelsen, der ikke er beskyttet, og som gør det muligt at afvikle fremmed programkode på serveren.


Microsoft er allerede klar med en patch, og firmaet opfordrer alle IIS-system-administratorer til at installere opdateringen så hurtigt som muligt. Eksperter forudsiger, at de første hacker-værktøjer, som udnytter sikkerhedshullet, begynder at dukke op på nettet indenfor de næste 48 timer.


(Kilde: CNET)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere