1200 kroners pc er ikke pengene værd

Der var mange kritiske miner, da HongKong-firmaet Bestlink i sidste måned annoncerede en bærbar pc til 1200 kroner. Blogger og journalist Kasper Hyllested tog chancen og bestilte en Alpha 400, men blev slemt skuffet. Læs hvorfor.

"Verdens billigste bærbar?"

Sådan blev computeren Alpha 400 præsenteret i sidste måned, da ComON og mange andre it-medier i verden omtalte mini-notebooken fra firmaet i Hong Kong.

Godt nok er computeren billig, men er den overhovedet pengene værd? Det kan danske Kasper Hyllested svare på. Den danske it-journalist tog chancen og bestilte maskinen. I går dukkede den op, og han satte sig straks ned for at dele sin oplevelse.

Så allerede i går kunne man læse følgende overskrift på Kasper Hyllesteds blog: "Prisen kan også blive for lav".

Dermed afslører han, at han ikke er synderligt begejstret for sin nyerhvervelse:

»Jeg føler mig lidt snydt i forhold til det, som jeg troede, jeg ville få. Blandt andet at der alligevel ikke er WiFi indbygget, og at 3G-understøttelsen består i, at man kan sætte et 3G-modem i USB-stikket. Der er jo ikke noget, som de fleste andre computerproducenter bruger kræfter på at nævne,« siger Kasper Hyllested, der er freelance journalist for en række it-magasiner.

Efter Hyllesteds gennemgang af computeren må han også erkende, at den er ubrugelig til at afspille video og faktisk også til at gå på nettet.

»Den tager et minut om at loade Politikens hjemmeside. Det er sløvere end en moderne mobiltelefon. Jeg ville faktisk hellere surfe på en mobiltelefon,« siger Kasper Hyllested, der i forvejen ejer flere mini notebooks - blandt andet en Asus EEE.

»Jeg er jo ret begejstret for det her koncept med små bærbare. Og den her skulle jo være et endnu billige alternativ til Asus EEE. Men det er det ikke. Det er ikke en rigtig computer. Det er næsten ikke et rigtigt legetøj, konkluderer Hyllested, der dog har en god ting at sige om Alpha 400:

»Jeg havde regnet med, at jeg fik en god computer med en dårlig skærm og et dårligt tastatur. Jeg fik det stik modsatte. Det er faktisk et hæderligt tastatur og en god skærm, men det kan man jo ikke rigtig bruge til noget! Jeg ved faktisk ikke, hvad den her kan bruges til,« siger Kasper Hyllested.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere