Microsoft integrerer antivirus i Longhorn

Den kommende Windows-generation med kodenavnet Longhorn bliver tæt integreret med antivirus-produkter. Konsekvensen kan blive at antivirus smelter sammen med operativsystemet.

Microsoft har indledt et samarbejde med flere af de førende producenter af antivirus-software for at forbedre samspillet mellem operativsystem og sikkerhedsprogrammer, skriver Network World.

Efter den seneste tids kritik af Microsofts håndtering af sikkerhedsproblemer har softwarefirmaet besluttet at give antivirusfirmaerne direkte adgang til flere end 100 dybe API'er i den næste Windows-generation, kendt under kodenavnet Longhorn.

Microsoft har ellers hidtil været meget tilbageholdende med at åbne sine API'er, men nu har softwarefirmaet besluttet at antivirus-programmørerne skal have en mere direkte adgang til systemets kerne.

Klient-operativsystemet Longhorn ventes på markedet i slutningen af 2004 eller begyndelsen af 2005.

»Når Microsoft deler sine API'er med udviklere, bliver det lettere at scanne efter virus,« siger Bruce Hughes fra sikkerhedsorganisationen ICSA Labs.

Det ventes at API'erne vil føre til en standardisering af antivirussoftware, som kan gøre det lettere for nye producenter at komme ind på markedet, som i dag domineres af Network Associates, Symantec og Trend Micro.

Med en fælles, standardiseret adgang til operativsystemet kan firmaerne koncentrere sig om selve scannings-processen - og antivirus-programmet skrumper ind til et lille plugin-modul.

Microsoft tilbyder allerede serverbaserede antivirus-API'er til Exchange, og bekræfter planerne om antivirus-API'er i Longhorn, men vil ikke yderligere kommentere sine planer.

Trend Micro bruger allerede Microsofts VSAPI 2.0 til Exchange i et server-antivirusprodukt, og firmaet forudsiger at de nye API'er i Longhorn vil gøre det muligt at skrive slankere software som sluger færre systemressourcer.

I stedet for at gemme tusinder af virus-mønsterfiler på den lokale pc - en datasamling som hele tiden skal opdateres - kunne man bruge API'erne til at scanne pc'en fra en central server.

API'erne kan også hjælpe antivirus-producenterne med at udvikle nye tjenester, hvor kunderne f.eks. kan betale hver gang programmet finder en virus.

Men en anden konsekvens kan blive at antivirus i stigende omfang smelter sammen med de øvrige tjenester, som operativsystemet tilbyder - og det kan give Microsoft større kontrol over et marked, hvor firmaet i dag ikke er repræsenteret.

»Så længe at Windows-brugere stadig kan vælge, hvilket antivirus-plugin de ønsker at installere, så er det en helt naturlig udvikling på antivirus-området. Teknologien bevæger sig ind i det område, hvor TCP/IP-stacks og web-browsere befinder sig i dag - de er en del af de underliggende tjenester som tilbydes på en arbejdsstation,« siger Ian Hameroff, direktør for eTrust Security Solutions, til Network World.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere