Tysk protest mod Google Street View

I Nordtyskland forsøger flere kommuner nu at forbyde Googles fotografering af huse og veje til Street View.

Ikke langt fra den dansk-tyske grænse er Google begyndt at sende sine fotovogne rundt for at tage billeder til Street View-tjenesten. Det har udløst protester fra flere kommuner, som nu forsøger at stoppe Googles fotografering af huse og veje.

I USA er Google kun løbet ind i relativt få protester mod sin nye fototjeneste, som startede i maj 2007.

Byen North Oaks i USA krævede eksempelvis, at alle billeder skulle fjernes fra Google Views, fordi byens veje er privatejede og forsynet med »Adgang forbudt« skilte. Google måtte herefter fjerne billederne.

Street View indgår i Google Maps under det danske navn »Gadevisning«. Her kan man indtaste et adresse og hente et billede af huset, der er optaget fra gadeplan.

Dækningen er indtil videre begrænset til udvalgte områder i USA og den seneste Tour de France-strækning i Frankrig.

Google har lovet at personer på billederne bliver gjort ugenkendelige, men alligevel mener flere tyske kommuner, at der er tale om en krænkelse af privatlivets fred.

Den lille by Molfsee ved Kiel frygter at billederne f.eks. kan misbruges af indbrudstyve. Derfor vil bystyret nu forbyde fotograferingen.

Den tyske lovgivning tillader dog gadefotografering, men i Molfsee har man fundet et trick; byrådet kræver, at Google skal søge om tilladelse for at bruge byens veje til sit fotoprojekt.

Og denne ansøgning - hvis ellers Google skulle indsende en sådan - vil formentlig forsvinde ned i en stor dyb skuffe på rådhuset.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere