Jyske Bank: TDC skal kommentere opkøbsrygter

En analytiker fra Jyske Bank mener, at TDC har pligt til at kommentere den seneste tids rygter, om at kapitalfonde har afgivet bud på selskabet.

Hvis der på nogen måde er hold i rygterne, om at udenlandske kapitalfonde har afgivet bud på TDC, er det danske teleselskab forpligtet til at kommentere dem. Det mener en analytiker fra Jyske Bank.

»TDC må gerne holde forhandlinger hemmelige, så længe ingen kender til dem. Men hvis nogle af de rygter, som er bragt frem i aviserne, er korrekte, så burde TDC rykke ud med en fondsbørsmeddelelse,« siger analytiker Rune Møller fra Jyske Bank til Børsen.

Indtil videre er TDC's eneste kommentar "ingen kommentarer", og det er ifølge Rune Møller ikke godt nok, hvis rygterne har noget på sig. Han påpeger dog, at TDC efter hans opfattelse ikke er forpligtet til at afkræfte rygterne, hvis opkøbshistorien blot er en and.

Men der er meget, der tyder på, at der er noget om snakken, for opkøbshistorien har sin oprindelse i de meget velanskrevne amerikanske medier Wall Street Journal og Financial Times, som siden 17. august flere gange har sat navn på konkrete selskaber i de udenlandske fonde, der angiveligt skulle være interesserede i TDC. Og ifølge Rune Møller er det særdeles problematisk, hvis man ikke formår at holde tæt i forbindelse med virksomhedshandler af den størrelse.

»Hvis der er noget om snakken , så er det utrolig uheldigt, at der er sluppet så meget ud,« siger han og henviser til opkøbet af ISS som et mønstereksempel på, hvordan sådan en sag bør håndteres. I den forbindelse slap intet ud, før alt var forhandlet på plads.

Markedet tror tilsyneladende fuldt og fast på rygterne, for siden 17. august er TDC-aktien steget med 23 procent fra kurs 275 til kurs 338.

Ifølge de seneste rygter skulle Kohlberg Kravis Roberts & Co. fra New York have tilsluttet sig en gruppe af interesserede købere, der inkluderer London-baserede Apax partners og Pemira Advisors, såvel som Blackstone Group fra New York og Providence Equitiy Partners fra Providence, Rhode Island. Denne gruppe skulle ifølge Finacial Times have afgivet et konkret bud på 355 kroner per aktie i sidste uge.

En anden gruppe af interesserede købere tæller navne som Cinven Group, BC Partners, Apollo Management og Silver Lake Partners, og foruden de to fonde nævnes det schweiziske teleselskab Swisscom også som en mulig køber af TDC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


CIO Trends 2024

På denne dag vil nogle af de nominerede til prisen som Årets CIO som keynotes, hvor de deler deres erfaringer og gode råd. Vi dykker desuden ned i de dynamiske ændringer, der præger it-leder rollen, hvor ledelse og strategi spiller en stadig større rolle i de komplekse it-organisationer.

24. september 2024 | Læs mere