26-årige Kyle MacDonald har nu fået tilbudt ét års gratis leje i et hus i Phoenix, USA. Men ønsket om at eje et hus, får ham til at bytte videre.
MacDonald bor i Montreal i Canada. For et år siden startede han med med at bytte sin papirclip med en kuglepen formet som en fisk. Den blev byttet videre til et dørhåndtag, som blev til et varmeapparat, som blev til en generator.
I et år har Kyle MacDonald byttet sig frem på internettet via sin internetblog. Han har været ejer af så forskellige ting som en snescooter, en tønde øl og senest en pladekontrakt, som han nu har byttet for ét års gratis husleje i et hus i Phoenix, Arizona i USA.
»Jeg bliver ved at bytte til større og bedre ting, indtil jeg får et hus,« skriver han på sin blog.
På sin internetblog, oneredpaperclip.blogspot.com, viser Kyle MacDonald billeder af sin nye bolig, som han altså ikke flytter ind i. Han venter derimod på nye bud, som kan flytte ham nærmere drømmen om at eje sit helt eget hus.