Det internationale analysefirma IDC har færdiggjort en ny rapport, "High Crimes and Misdemeanors: Cellular/PCS Fraud", der forudsiger en eksplosiv udvikling inden snyd og bedrageri med mobiltelefoner. I år 2002 vil mobilselskaberne miste over fire milliarder kroner som følge af snyd med mobiltelefoner, spår IDC. Det såkaldte "kloning", altså kopiering af SIM-kort til mobiltelefoner, befinder sig på tilbagegang, men til gengæld vil selskaberne ifølge rapporten opleve en stigning i snyd med abonnementerne. IDC anbefaler en lang række systemer, som skal beskytte mod snyd med mobiltelefoni, bl.a. databaser over dårlige kunder, personlige identifikationsnumre, fingeraftryk-systemer og forudbetalte samtalekort.