Trend Micro klar med nye antivirus-løsninger til virksomheder

Sikkerhedsfirmaet Trend Micro har lanceret en ny version af sin Enterprise Protection Strategy-serie.

De nye løsninger fra Trend Micro dækker alt fra central koordination og implementering af sikkerhedsprocedurer til beregning af de mest effektive sikkerhedsinvesteringer for virksomheden.

Enterprise Protection Strategy (EPS) omfatter nu alle faser i virusudbruddet: Beredskab mod virusangreb, isolering af virusangreb, skadesvurdering og oprensning efter virusangreb.

Kernen i EPS II er Trend Micro Control Manager 2.5. Den fungerer som centralt kommandocenter til opstilling af procedurer overfor virusudbrud og opdatering af mønsterfiler i hele netværket. Nye rapporteringsfunktioner samler viden om virus og unormale aktiviteter, som bliver visualiseret grafisk til analyse og monitorering.

»Nøglen til at tackle Nimda-lignende trusler ligger i evnen til at bekæmpe angreb fra det øjeblik den viser sig i systemet. Det kan være for sent at reagere, hvis et angreb er i gang. De nye løsninger og services er et udtryk for kundernes behov. Vi opruster it-administratorerne til at håndtere den stigende mængde af virtuelle angreb,« siger global topchef Steve Chang fra Trend Micro.

Den traditionelle antivirusstrategi som bygger på mønsterfiler er mangelfuld når det gælder om at stoppe nye mixede virus-typer, som spreder sig globalt i løbet af få timer eller minutter. Den opdaterede mønsterfil tager for lang tid at få på plads.

Trend Micro forsøger at løse problemet med Outbreak Prevention Services (OPS), en abonnementsservice, som foreslår et beredskab imod en virus i omløb. Det skal begrænse skaderne allerede før en ny virusdræbende mønsterfil er udviklet og implementeret i netværket.

Outbreak Prevention Services er nu en del af Trend Micros produkter til alle sårbare punkter i netværket. Det understøtter både Solaris, Linux og Windows.

Trend Micro tilbyder nu en Virus Response Service Level Agreement (SLA) til alle kunder, som køber et af firmaets produkter. Virus Response SLA garanterer virus support inden for to timer, ellers vil Trend Micro kompensere økonomisk.

En anden nyhed er Trend Micro's Damage Cleanup Services, som skal hjælpe it-administratorerne med at vurdere effektiviteten af deres aktuelle sikkerhedsløsning gennem indberetninger, som måler hvilke systemer der er renset for virusrester.

En af hjørnestenene i den nye antivirus-strategi er filtrering af e-mail-kommunikation. Trend Micro har lanceret fire nye programversioner i Messaging Security familien. De nye produkter skal gøre det lettere at blokere virus og andet uønsket indhold i e-mails, inden de spreder sig i virksomhedens netværk.

InterScan Messaging Security Suite 5.1 scanner og filtrerer e-mail-trafikken på gateway-niveau, mens ScanMail til Microsoft Exchange (5.5 og 2000) og Lotus Notes kombinerer rapportering, regelbaserede sikkerhedsprocedurer og virusscanning.

»Trend Micro's Messaging produkter beskytter virksomhedernes it-netværk på flere forskellige platforme. Vi er eneste leverandør, som nu leverer dynamisk dannede procedurer til at forebygge virusudbrud i alle produkter. Vores Messaging Security produkter kan som de første forsvare virksomheden mod virusudbrud, så virusskader og nedetid på it-netværket bliver minimale,« siger Lars Haglund, nordisk marketingchef i Trend Micro.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere