Fængslet annoncehaj rådgiver sin efterfølger

Værdiløse internetannoncer førte sidste år til en skelsættende dom mod annoncehajen Lasse Schou. Selvom han nu er buret inde, fungerer han som rådgiver for det haj-firma, der drives af hans tidligere medarbejder.

Da Lasse Schou først i byretten sidste år og siden i landsretten i juni i år blev dømt for bedrageri, troede mange, at det var begyndelsen til enden for annoncehajernes hærgen hos danske virksomheder.

Schou fik i juni i år sin dom på 2,5 års fængsel stadsfæstet. Han har nu startet afsoningen, men det forhindrer ham ikke i at fungere som rådgiver for andre haj-firmaer, skriver Jyllands-Posten.

Avisen beskrev forleden hvordan Schous tidligere medarbejder Christian Johansen aktivt benytter Schous "ekspertise" for at kunne bevæge sig så tæt på kanten af loven som muligt, uden at krydse den i sit nuværende haj-firma.

Alligevel har Københavns Politis bedrageriafdeling ifølge Jyllands-Posten rejst sigtelse mod Christian Johansen.

Som ComON tidligere har kunnet fortælle er Johansen tæt tilknyttet den bedrageridømte Schou.

Christian Johansen var del af ledelsen af Schous firma IT Support Danmark, og da Schou blev offer for lovens lange arm, forsatte Christian Johansen med at drive et firma med tilsvarende aktiviteter på samme adresse som IT Support.

Schous firma hed først Telefonbøgerne ApS, men det gik ned tidligere i år. I stedet fortsatte Christian Johansen med at sælge internetannoncer til troskyldige fra et firma ved navn Copenhagen Business Administration.

Dette firma gik imidlertid konkurs i august i år, men blev straks erstattet med et firma med de passende initialer CBA, som havde samme adresse og delvist samme ejerskab som konkursboet.

Christian Johansen siger til Jyllands-Posten, at hans firma ikke har begået bedrageri.

Adspurgt af avisen om hvorfor han bruger den bedrageridømte Lasse Schou som rådgiver, lyder svaret fra Christian Johansen:

"Fordi han har den bagage, han har. Han har drevet en virksomhed, og er blevet dømt, og derfor kan han forklare, hvad han gjorde forkert, så jeg kan gøre det rigtigt."

Copenhagen Business Administration blev begæret konkurs af en håndværksmester i maj måned. Håndværksmesteren mente, at han var blevet snydt af annonceselskabet, fordi han havde betalt over 100.000 kroner for en annonce på en ikke-eksisterende hjemmeside. Siden fik han juridisk opbakning af byretten, hvor der blev afsagt en dom på, at han havde krav på at få pengene tilbage. Og da selskabet ikke betalte, blev det endeligt erklæret konkurs den 13. august.

Copenhagen Business Administration er ud over navnet Telefonbøgerne ApS også kendt som IT telefonbogen og Lokaltelefonbogen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere