Bedre håndtering af Y2K i små og mellemstore firmaer

År 2000 Sekretariatet har i samarbejde med Alsted Research gennemført den 3. og afsluttende analyse af Danmarks små og mellemstore virksomheder, som en opfølgning på to analyser foretaget henholdsvis december 1997/januar 1998 og august/september 1998. Formålet med undersøgelsen var at få et dækkende billede af håndteringen af år 2000 problemet blandt de små og mellemstore virksomheder, altså virksomheder med under 200 ansatte. Undersøgelsen er foretaget ud fra telefoninterviews af godt 1.400 udvalgte virksomheder.


Undersøgelsen viser at 77% af samtlige små og mellemstore virksomheder har behandlet problemet på ledelsesniveau, og af disse er stort set alle i gang eller færdige med år 2000 arbejdet. Dette er en markant fremgang i forhold til efteråret 1998, hvor undersøgelsen viste, at 26% havde igangsat et år 2000 arbejde.


Det er primært virksomheder inden for finansverdenen, fremstilling, forsyning og transport, der har arbejdet med problemet, mens virksomheder inden for landbrug, hotel og restauration, bygge og anlæg samt serviceområdet i mindre grad har arbejdet med år 2000 problematikken.


Ser man det ud fra et geografisk synspunkt er det primært virksomheder i Københavnsområdet, på Fyn samt i Syd- og Midtjylland, der har beskæftiget sig med år 2000 problemstillingen, mens virksomheder i Nordjylland og det øvrige Sjælland har udvist mindre aktivitet.


De virksomheder, der ikke er i gang med problemløsningen, er primært små, ikke særlig teknologiafhængige virksomheder.


85% af de virksomheder, der har arbejdet med år 2000 problemet, har fundet fejl i deres edb-systemer. Det er primært administrationssystemerne, der er fundet fejl i.
For et år siden havde kun 53% fundet fejl i disse systemer.


Tilsvarende har 3 ud af 10 virksomheder også fundet år 2000 fejl i deres produktionssystemer, hvilket er en svag stigning i forhold til sidste år.


Det er specielt de mindre virksomheder, der er blevet bedre til at finde fejlene.


Kun 6% af virksomhederne har beredskabet klar på nuværende tidspunkt, mens 80% ikke finder det nødvendigt at oprette et år 2000 beredskab. Det er primært de større virksomheder, der har udarbejdet beredskabsplaner eller har planer om dette.


Leder af År 2000 Sekretariatet, sekretariatschef Sven Bentzen, siger i forbindelse med seneste analyse: "Det er godt at se, at der er sket denne markante fremgang blandt de små og mellemstore virksomheder. At der stadig er en gruppe meget små virksomheder, der ikke er i gang hænger naturligt sammen med disse virksomheders størrelse og begrænsede brug af teknologi. Vi må jo ikke glemme, at der er en lang række servicevirksomheder, der ikke vil blive berørt af År 2000 problemet."


"Jeg er for eksempel sikker på, at min herrefrisør vil kunne klare sig uden de store forberedelser, selv om han benytter sig af en kasseterminal og en "fluesmækker" til Dankort. Alt i alt er vi meget tilfreds med udviklingen, og vi tillader os også at tage resultatet som en tilbagemelding om, at vore initiativer har haft en positiv virkning. Godt for de små virksomheder, og ikke mindst godt for deres kunder og dermed os alle sammen," siger Sven Bentzen.




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    EG Danmark A/S
    Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

    Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

    20. august 2024 | Læs mere


    Det Digitale Produktpas

    Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

    21. august 2024 | Læs mere


    Cyber Security Summit 2024

    På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

    27. august 2024 | Læs mere