Fremtidens computer-hukommelse vil måske kunne lagre flere millioner gange flere informationer end dagens RAM-chips. Forskere hos Danmarks Tekniske Universitet har udviklet den hidtil mindste lagringsenhed, der kun består af et enkelt brintatom, der kan skifte mellem to tilstande og dermed gemme de binære værdier 0 eller 1. Forskere har i længere tid forsøgt at konstruere atom-baserede computere, men hidtil har det ikke været muligt at udvikle fungerende modeller.
Den danske atom-hukommelse er langt fra klar til masseproduktion, men vil måske resultere i en ny generation af RAM-moduler, der kan gemme over en terabyte (1.000.000 MB).