Der har været flere forsøg på at puste liv i det hæderkronede selskab og varemærke, der var repræsenteret på utallige drengeværelser i 80’erne og 90’erne. Men Commodore lever nu en hengemt tilværelse.
Nu får vi alligevel lov til at opleve den glemte Amiga-computer i en opdateret version.
Firmaet A-eon lancerer computeren AmigaOne X1000. Navnet er en tydelige reference til den oprindelige Amiga 1000, der kom til verden for næsten 25 år siden.
AmigaOne X1000 er en PowerPC-maskine, og den er selvfølgelig bygget til at køre styresystemet AmigaOS.
Computerens hardware lader til især at adskille sig fra de gængse computere ved at være yderst fleksibel og åben for programmørere.
Ifølge A-eon er den oplagte målgruppe i det købestærke segment af professionelle brugere og “seriøse” hobby-brugere. Men hvis andre kundegrupper med mindre tegnebøger skulle have interesse i at købe en ”Amiga”-maskine, så skal de blot have tålmodighed frem til sommerferien, hvor firmaet mener, at den vil falde i pris.
Der er mere om maskinen her.